De første bukser

Jeg har syet masser af bukser til mig selv i tidens løb. Som i masser!! Har et problem med at finde dem lange nok i butikkerne..
Så min symaskine tilbage fra 1988 har været flittigt brugt i årene og da mine børn blev komfirmeret, for næsten 10 år siden, fik de hver en symaskine.
Jeg håbede jo lidt på, at de ville tage den samme interesse op.
Men nej...
De har stået næsten uberørte hen..

Indtil i dag :-)

Min yngste havde købt stof til bukser til sig selv og jeg har hjulpet hende med at lave et mønster.
"Hvis du får tid, så må du altså gerne sy bukserne for mig" lød beskeden. Jeg har jo fundet manden i mit liv og lysten til at sidde ved maskinen, er ikke så stor, som da jeg var alene.
Det der kæresteri, det tager tid!! :-)

Så ungen fik besked på, at hun kunne kommer herop og sætte sig til den ene maskine, så satte jeg mig ved min og så kunne vi sy to par bukser på den halve tid.

Det kom ikke til at passe, for det har taget hele aftenen, men hun har faktisk syet et par bukser helt selv!! Og drog hjem med to par spritnye bukser i tasken! Og en mave fyldt med selvtillid!!
Fik meldingen inden hun gik ud af døren: Det var IKKE sidste gang jeg skal sy!!!
Mor er stolt.  Og glad.

Et forkælet liv

Jeg lever et forkælet liv.
Så nemt kan det siges!!

Dengang tilbage i stenalderen, hvor hjulene var firkantede og jeg tog kørekort, var det ikke obligatorisk at tage førstehjælp. Spurgte min kørelærer hvorfor det ikke var det, men det kunne han ikke give mig et svar på. Kun opfordre til, at jeg selv meldte mig til et kursus.

Hvilket jeg gjorde.

Min datter skulle, for to år siden, have sit kørekort og hun skulle selvfølgelig have førstehjælp. Det første kursus der var, skulle foregå i Horsens, så jeg tilbød at køre hende og deltage i kurset.

Det var meget givende, da jeg aldrig havde prøvet hjertemassage før.

Nu er det så den anden tvillings tur til at tage kørekort og hun skal jo samme tur igennem. Og man må ikke gøre forskel på sine unger, så selvfølgelig meldte jeg mig igen.
I går mødte vi så ind ved Dansk Røde Kors og tilbragte 8 timer med førstehjælp, denne gang med hjertestarter!
Det er altså imponerende, hvad sådan et apparat kan!! Men man skal ikke tro, at når den er sat til, at man ikke skal gøre noget, før redningsmandskabet ankommer. Næh nej, det er hårdt arbejde at give Hjerte/Lunge redning!! Pyyyhhhramiderne man bliver hurtigt træt!!

Efter bestået eksamen, som altså ikke kan dumpes, så var tid at vende næserne hjemad.

Da jeg kom hjem, var ham med de blå øjne ankommet til min lejlighed.
Og da jeg kom ind i varmen, var aftensmaden næsten færdig, bordet var dækket, stearinlysene tændt og han havde købt blomster.. Arhmen... altså..!! :-)

Jo, jeg lever så sandelig et liv i forkælelse!!

Håber du føler dig bare halvt så forkælet!