Jeg skal have fyldt mine sy-grejer op... I den forløbne weekend ledte jeg efter en gammel rygsæk i magasinet under en gæsteseng. I dette magasin ligger også alt mit stof og til min store glæde faldt jeg over et stykke stof der lige passer til et par bukser!!
:O) JUBIIIII
I aftes fik jeg så klippet stoffet ud og havde indstillet mig på at jeg skulle sidde og hygge mig med symaskinen..
Jeg havde bare lige "overset" den lille detalje at, mit lager af sy-tilbehør jo ikke er ligesom det "magiske køleskab" der fyldes helt af sig selv..
nej det er ligesom en bankkonto.. Hvis man ikke sætter noget ind på den, så løber den tør på et tidspunkt, når der er hævet tilpas mange gange fra den..
Og jeg måtte desværre konstatere at jeg har hævet for meget på sy-tilbehørs-kontoen.
Der var kun en lyseblå og en brun lynlås og det passer sig ikke rigtig til et par sorte bukser..
Så i dag må jeg jo "desværre" ned til min lokale sy-tilbehør-og-stof-butik og få fyldt bare lidt af lageret op igen..
Det er jeg vel nok ked af...Øhh næhh. egentlig ikke..
Hav den dejligste dag alle derude i blogland og sørme da også til jer der er udenfor blogland :O)
Opdatering: Jeg er MEGET stolt af mig selv: Jeg brugte 10 kr på en lynlås og det var så det! Skal godt nok afsted igen i morgen til en anden butik, så må vi se hvor dygtig jeg er der.. :O)
Tanker, små og større projekter, ting og sager, katte, børn og hvad der nu ellers rører sig i min lille verden.. Hvis bare lidt af det kan bringe et smil frem på dit ansigt, så er jeg glad! :O)
tirsdag den 1. marts 2011
lørdag den 26. februar 2011
En "helt almindelig" aften
Min aften startede som en helt almindelig aften midt i ugen. Kom hjem, lavede aftensmad, vaskede op og surfede lidt på nettet. Så fik jeg en idé, som i løbet af de næste par timer, skulle stå som en smertefuld oplevelse i mit sind.
"Måske skulle jeg lige snuppe voksen i toiletskabet" Som sagt så gjort. Ud til badeværelset. Det var et af disse "kold voks"
produkter. Ikke noget med at smelte en klump voks, du nulrer bare strimlerne i din hånd til de bliver lune, hvorefter du skiller dem ad og anbringer dem på dit ben (eller hvor du har brug for det) og så hiver du dem af med det samme. Ingen problemer i det. Hvor svært kan det være? Jeg mener, jeg er ikke et geni, men jeg da begunstiget nok til at kunne finde ud af det her.( JA SOM OM!?!).
Så hev jeg en strimmel ud. Det var to strimler som lå med voksen mod hinanden så de hang sammen. I stedet for at nulre dem i hænderne var jeg så klog at finde min hårtørrer frem. Jeg varmede så strimlerne på 1000 watt.
(Kold voks?..ha ha). Jeg anbragte derefter strimlerne på mit inderlår. Holdt igen med den anden hånd på låret og rev så til. Det virker!
Okay det var så ikke lige den fedeste følelse, men det var ikke helt værst. Jeg kan sgu det her! Jeg er en hundjævel! Jeg er bekæmperen af al kropsbehåring og guruen til blødt ekstravagant hud.
Med den næste voks strimmel bevæger jeg mig nordpå. Jeg smider trusserne og placerer en fod på toilettet. Så går jeg frem efter samme procedure, hvor jeg placerer en voks strimmel på skrå på mit inderlår lige ved bikinilinjen så strimlen dækker min hoo-ha (læs den unævnelige). Strimlen strækker sig fra min hoo-ha ned til indersiden af min numse balle (det var en lang strimmel), så trækker jeg vejret dybt, hvorefter jeg river??????..
RRRRRRRII...PP!!!!!!!!
Jeg er blind! Blændet af smerte!!!!!?. Argh for HEL....?.!!!!! Jeg får synet igen. Jeg ser at jeg kun har fået hevet halvdelen af strimlen af. @!#$!
Endnu en dyb vejrtrækning og RRRIIIIPPP! Alt kører rundt for mig og jeg har sorte pletter for øjnene.
Jeg tror jeg er ved at besvime?? må holde mig oppe??.må holde mig oppe. Hører jeg trommer??? Træk vejret, træk vejret???????&hel
Jeg vil se mit trofæ?. Den voksstrimmel, som har voldt mig så megen smerte, fyldt med mit hår. Jeg vil vælte mig i succesen over min kamp mod kropsbehåring. Jeg holder derfor strimlen op så jeg kan se den. Der er ikke noget hår på den.
Hvor er håret? HVOR ER VOKSEN???
Langsomt sænker jeg hovedet, stadig med min fod på toilettet (se det for jer venner). Jeg kan se håret. Det hår som skulle have været på strimlen?. det er ikke derpå. Jeg mærker lige efter. Jeg rører ved voks. Jeg berører mig selv på min mest sensitive del af kroppen som nu er dækket med kold voks og hår.??????
Så gør jeg den næste STORE fejltagelse! Jeg husker at min fod stadig er på toilettet. Jeg må gøre noget så jeg tager foden ned fra toilettet. Helt lukket!
Min røv er lukket. Helt lukket!!!!
Jeg går som en pingvin rundt i badeværelset - prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg tænker
"Please, bare jeg ikke skal skide lige nu for så tror jeg mit hoved ryger af". Hvad kan jeg gøre for at smelte voksen? Varmt vand! Varmt vand smelter voksen. Jeg fylder så varmt vand jeg kan i badekarret, smutter i karret og så skal voksen jo lige smelte for så jeg kan lige så forsigtigt fjerne det, ikke??? FORKERT!!!!!
Jeg smutter i karret, vandet er lidt varmere end det man normalt bruger ved totur af krigsfanger. Jeg sætter mig ned. Det eneste der er værre end at få dine nedre regioner smeltet sammen er at få dem smeltet?. Smeltet fast til bunden af badekarret - i skoldende hedt vand. Og så smelter voksen ikke engang....!!!!
Nu er jeg altså limet fast til bunden af badekarret ligesom hvis jeg havde cementeret mig selv fast til porcelæn! Gudskelov for den mand, der for få måneder siden overtalte mig til at få telefon på badeværelset!!!!!
Jeg ringer til min ven for jeg er sikker på at hun kender til hemmeligheden af hvordan jeg kommer ud af denne situation. Det er en helt fin måde at starte en samtale på?.
"Nå men min røv og min hoo-ha er altså limet til bunden af badekarret! Der er en lille pause. Hun kender ingen hemmeligheder eller fif til hvordan jeg kommer ud af denne situation, men hendes latter prøver hun slet ikke at skjule for mig. Hun vil vide præcis hvor voksen sidder, "Taler vi om balderne, hullet eller hoo-ha? Hun griner højlydt nu. Jeg kan høre hende. Jeg giver hende lige den korte version og hun foreslår at jeg ringer til det nummer der står på æsken som voksen var i.
Ja!!!!! Som om!!!!
Som om jeg har lyst til at være aftenens vittighed. Mens vi gennemgår flere løsningsmuligheder prøver jeg at få voksen af med en skraber. Intet føles bedre end at have min kvindelighed dækket af varmt voks, min hoo-ha limet sammen, siddende i brandvarmt vand med røven limet til bunden af karret og bruge skraberen.
Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette.
Min veninde taler stadig med mig da jeg ser min redning. Cremen som man skal bruge til at fjerne overskydende voks med.
Helt ærligt - hvad har jeg at tabe? Jeg smører noget af cremen på og "FOR DÆLEN DA"!!!!!
Skriget vækkede sikkert hele naboområdet og skræmte livet af min veninde. Det er såååååå smertefuldt, men jeg er faktisk ligeglad.
DET VIRKER!!! DET VIRKER!!
Min veninde lykønsker mig og vi afslutter samtalen. Jeg fjerner resten af voksen da jeg til min ærgrelse pludselig ser?
HÅRET ER DER SGU STADIG?..DET HELE!!!
Nu er jeg helt ligeglad så jeg barberer det hele af. For f*****n jeg er øm nu. Helt følelsesløs. Jeg kunne amputere mit eget ben på nuværende tidspunkt.
Næste uge prøver jeg at farve mit hår???
onsdag den 23. februar 2011
Ja-hat
Min veninde i Silkeborg er rigtig træt af sit job, det kan vi jo alle blive ind i mellem. I aftes efterlyste hun en "Ja-hat" pga nogle ting på jobbet. Hvilke, ved jeg ikke, men ikke desto mindre, så tilbød jeg da lige at lave en "ja-hat" til hende.
Jeg har en for-kærlighed for min limpistol. Det limer hvad som helst på ingen tid, den eneste hage er, at det er
HAMRENDE varmt!! Og hver gang jeg bruger den, så brænder jeg mig altid. I større eller mindre grad..
I aftes, var det heldigvis i mindre grad. Kun et enkelt lille sted på langfingeren kom for tæt på den varme lim.. :O)
Resultatet blev faktisk ret sjovt, synes jeg. Hun er i hvert fald i gang med at planlægge en tur til Vejle for at hente den.
Jeg brugte Google's sprogværktøjer for at få oversat "ja" til så mange sprog som muligt, nogle af oversættelserne, måtte jeg dog opgive at kopiere. Så de blev sorteret fra, med hård hånd.
Alt i alt, en hyggelig aften med en masse sjov, selvom jeg var alene :O)
Jeg har en for-kærlighed for min limpistol. Det limer hvad som helst på ingen tid, den eneste hage er, at det er
HAMRENDE varmt!! Og hver gang jeg bruger den, så brænder jeg mig altid. I større eller mindre grad..
I aftes, var det heldigvis i mindre grad. Kun et enkelt lille sted på langfingeren kom for tæt på den varme lim.. :O)
Resultatet blev faktisk ret sjovt, synes jeg. Hun er i hvert fald i gang med at planlægge en tur til Vejle for at hente den.
Jeg brugte Google's sprogværktøjer for at få oversat "ja" til så mange sprog som muligt, nogle af oversættelserne, måtte jeg dog opgive at kopiere. Så de blev sorteret fra, med hård hånd.
Alt i alt, en hyggelig aften med en masse sjov, selvom jeg var alene :O)
mandag den 21. februar 2011
Vogt jer piger!! Der er tyveknægte på spil!!!
Mange af jer har sikkert læst om folk, der er blevet bortført og har fået stjålet deres nyrer. Det er sikkert en vandrehistorie – men det er det følgende ikke!!
Tyveri af kropsdele sker hver eneste dag – også her i Danmark. Jeg fik mine lår stjålet for nogle år siden. Det skete en nat, jeg var gået tidligt i seng. Jeg gik i seng i min egen krop – og næste morgen vågnede jeg med en andens lår!! Det var tydeligt, at de nye ikke var mine! De havde et udseende, der mindede om kogt havregrød. Hvem kunne finde på at gøre noget så grusomt?? Hvis var disse lår og hvad var der mon blevet af mine egne?
Jeg brugte den sommer til at lede efter mine lår. Såret og vred måtte jeg til sidst acceptere, at selvsiddende strømper var yt – nu var det et liv i lange bukser – strømpebukser altså, med ekstra støtte.
Så en dag var jeg igen ikke længere på vagt og tyvene slog til igen!! Min bagdel var deres næste mål. Det må have været den samme bande, for selvom den var placeret 10 cm lavere end oprindeligt, så matchede den nye bagdel, fuldstændig de lår, jeg tidligere havde fået!
Nu passede mine lår og min bagdel til hinanden, men ikke til mig…
Rædselsfuldt, og jeg kunne kun bede til at lange nederdele igen bliver moderne.
Det var ikke nok med det..
En morgen var mine mavemuskler væk. Jeg stod op som jeg plejede, men det var helt oplagt at nogen havde stjålet dem. Min krop virkede flydende og det var tydeligt for enhver, at mine tarme nu lå og skvulpede hjælpeløst rundt lige bag maveskindet uden at blive holdt på plads… Så var det jeg begyndt at gå med bodystocking, når jeg skulle ud. Jeg misunder min mor hendes hofteholder.
Får et par år siden, opdagede jeg, at turen var kommet til mine arme – nu var de også blevet ombyttet!
En dag, jeg var ved at sætte mit hår, så jeg fascineret og forfærdet, hvordan kødet på mine overarme svang sig fra side til side i takt med hårbørstens bevægelser. I fortvivlelse holdt jeg op med at gå i kortærmede trøjer.
Det var skræmmende at erkende, at alle mine kropsdele – langsomt, men sikkert - var ved at blive ombyttet.
Alder? Alder har intet med det at gøre.. Alder er noget der kommer krybende, ubemærket, bid for bid – akkurat som modning. Nej, dette var noget udefra kommende – jeg blev angrebet igen og igen – pludseligt og uden varsel!
Hvad ville blive det næste?
Den nat min nakke forsvandt hurtigere end den julegås, den nu lignede, besluttede jeg, at dele min historie med andre.
Hav en god dag, trods alt.
Kvinder i alle aldre – støt op om min kamp mod plastikkirurgien. Det er faktisk ikke plastic, de bruger, men det vidste du godt, ikke? Du ved godt hvor alle de tynde lår, flade maver og stramme hager, kommer fra, ikke?
P.S.
Sidste år troede jeg, at nogen havde stjålet mine bryster: Jeg vågnede og så ned ad mig selv – og de var væk!!! Jeg sprang ud af sengen, men til min lettelse opdagede jeg, at de bare havde gemt sig i mine armhuler mens jeg sov….
fredag den 18. februar 2011
Tidligere projekter
En af mine venners kone skal nedkomme om tre måneders tid. Hun er, for nyligt, kommet til Danmark og kender ikke så mange her. Jeg har besluttet mig for at give hende en barselsgave, når det lille vidunder kommer til verden, det gør man jo i Danmark.
Så jeg har været en lang tur rundt i "huskerens" mange snørklede veje, for at se om jeg kunne komme i tanke om noget jeg kunne lave til den lille nye verdensborger. Jeg har gennem flere år syet en tøjkanin som barselsgave, den kan vaskes og der ikke noget der kan falde af.
Jeg kan desværre ikke finde mønsteret i mine blade, så jeg kan vise dig det, men jeg har et billede af den i stor størrelse.
Han hedder Palle
Det hele startede da min søster fik den yngste, han fik en lille Palle, ligesom mønsteret i Ingelise Sy&Strik. Hans mor var så letsindig at sige: "Det kunne være smaddersjovt at have en i stor størrelse." Jeg tog mønsteret og 4- doblede alle mål. Hold da op den blev stor! Jeg kunne være inde i den, (inden den blev fyldt, selvfølgelig)
Fyldet bestod af hånklæder og gamle lagner klippet i strimler. En nem måde at få ryddet op i gemmerne!
Palle (den lille af dem) har gennem årerne fået skylden for alverdens ting. Nevøen havde været puttet for at sove middagslur og da han skulle op igen, var hele sengen splittet ad. Alt, selv madrassen lå på gulvet.
Han blev selvfølgelig spurgt hvad han havde lavet og ungen så på sin mor og så MEGET uskyldig ud mens han sagde: " Jamen mor, det var Palle!" :O)
En anden barselsgave er Løven Leo. Også fra Ingelise Sy&Strik
Han kom godt nok til at hedde Løve Per, men han blev vist brugt meget, efter hvad jeg kan forstå.
Jeg tror nok jeg har besluttet mig for en Palle, men der jo noget tid endnu, så planerne kan ændres mange gange inden.
Så jeg har været en lang tur rundt i "huskerens" mange snørklede veje, for at se om jeg kunne komme i tanke om noget jeg kunne lave til den lille nye verdensborger. Jeg har gennem flere år syet en tøjkanin som barselsgave, den kan vaskes og der ikke noget der kan falde af.
Jeg kan desværre ikke finde mønsteret i mine blade, så jeg kan vise dig det, men jeg har et billede af den i stor størrelse.
Han hedder Palle
Det hele startede da min søster fik den yngste, han fik en lille Palle, ligesom mønsteret i Ingelise Sy&Strik. Hans mor var så letsindig at sige: "Det kunne være smaddersjovt at have en i stor størrelse." Jeg tog mønsteret og 4- doblede alle mål. Hold da op den blev stor! Jeg kunne være inde i den, (inden den blev fyldt, selvfølgelig)
Fyldet bestod af hånklæder og gamle lagner klippet i strimler. En nem måde at få ryddet op i gemmerne!
Palle (den lille af dem) har gennem årerne fået skylden for alverdens ting. Nevøen havde været puttet for at sove middagslur og da han skulle op igen, var hele sengen splittet ad. Alt, selv madrassen lå på gulvet.
Han blev selvfølgelig spurgt hvad han havde lavet og ungen så på sin mor og så MEGET uskyldig ud mens han sagde: " Jamen mor, det var Palle!" :O)
En anden barselsgave er Løven Leo. Også fra Ingelise Sy&Strik
Han kom godt nok til at hedde Løve Per, men han blev vist brugt meget, efter hvad jeg kan forstå.
Jeg tror nok jeg har besluttet mig for en Palle, men der jo noget tid endnu, så planerne kan ændres mange gange inden.
tirsdag den 8. februar 2011
Februar
Nu har jeg ligget underdrejet alt for længe. Startede 2011 med at blive ramt af RS virus og lå brak i 14 dage.. Øv det er altså træls, for nu at bruge et godt jysk ord. Nu mangler stemmen så bare lige at blive sig selv igen, men det har vist længere udsigter.. Lyder stadig som 10 negle ned af en grøn tavle..
Håndarbejdsmæssigt har jeg desværre også ligget underdrejet, men to projekter er undervejs. En veninde har nogle havemøbler der skal have nyt betræk, var nede og måle op i aftes. En spændende opgave, som jeg glæder mig meget til at komme i gang med.
Næste projekt er straks "værre"
En af mine bedste veninder har bebudet at hun har tænkt sig at gifte sig og så kræver det jo en kjole..
Av...
Jeg er ellers ikke så meget til kjole, men lidt prinsessedrømme har man vel.. Og det er kun 2 gang i mit liv jeg skal til kirkebryllup. Så den skal jo have hele armen.
Jeg har en enkelt kjole, som, må jeg indrømme, er over 10 år gammel.
Hoppede da lige i den her den anden dag og utroligt nok, så kunne jeg lukke den!! Stor var glæden, som så forsvandt som det klareste dug for solen, da jeg kom ud til spejlet.. Den er pænest når jeg står op og trækker maven ind..
Og medmindre det er stående buffet, så vil jeg trække ALT for meget opmærksomhed til festen, hvis jeg, som den eneste, står op og spiser.. :O) Og det er jo ikke mig der er festens midtpunkt.
SÅ, jeg er nødt til at finde på en kjole..
Min mor er hammerdygtig med en symaskine, denne kreation er syet til min lillesøster i anledning af et bryllup..
Samme søster i niecens gallakjole.. :O)
Så mon ikke hun og jeg i fællesskab kan finde på noget, så jeg ikke skal ligne 70 kg kilo udkogte kartofler i en 25 kgs sæk.. Er i hvert fald spændt på processen, det bliver sjovt at skulle "finde på" og se den tage form.. Jeg skal så bare sørge for, at min form ikke ændrer sig for meget!! Hmm.. :O)
Håndarbejdsmæssigt har jeg desværre også ligget underdrejet, men to projekter er undervejs. En veninde har nogle havemøbler der skal have nyt betræk, var nede og måle op i aftes. En spændende opgave, som jeg glæder mig meget til at komme i gang med.
Næste projekt er straks "værre"
En af mine bedste veninder har bebudet at hun har tænkt sig at gifte sig og så kræver det jo en kjole..
Av...
Jeg er ellers ikke så meget til kjole, men lidt prinsessedrømme har man vel.. Og det er kun 2 gang i mit liv jeg skal til kirkebryllup. Så den skal jo have hele armen.
Jeg har en enkelt kjole, som, må jeg indrømme, er over 10 år gammel.
Hoppede da lige i den her den anden dag og utroligt nok, så kunne jeg lukke den!! Stor var glæden, som så forsvandt som det klareste dug for solen, da jeg kom ud til spejlet.. Den er pænest når jeg står op og trækker maven ind..
Og medmindre det er stående buffet, så vil jeg trække ALT for meget opmærksomhed til festen, hvis jeg, som den eneste, står op og spiser.. :O) Og det er jo ikke mig der er festens midtpunkt.
SÅ, jeg er nødt til at finde på en kjole..
Min mor er hammerdygtig med en symaskine, denne kreation er syet til min lillesøster i anledning af et bryllup..
Samme søster i niecens gallakjole.. :O)
Så mon ikke hun og jeg i fællesskab kan finde på noget, så jeg ikke skal ligne 70 kg kilo udkogte kartofler i en 25 kgs sæk.. Er i hvert fald spændt på processen, det bliver sjovt at skulle "finde på" og se den tage form.. Jeg skal så bare sørge for, at min form ikke ændrer sig for meget!! Hmm.. :O)
mandag den 20. december 2010
Før jul julegaver..
Julen er en herlig tid.
Kommer hjem fra arbejde i dag og i min postkasse finder jeg en julegave fra Julenissen.. (Gættede meget hurtigt at det var Lady Di der havde været på spil.
Indeni pakken, som jeg gerne måtte åbne med det samme, var der de fineste små porcelæns-juleophæng til juletræet. De har den fineste lille sarte lyd, hvis de rammer hinanden. Ikke nemt at forklare, men en sprød lyd.. :O)
Nu skal jeg ikke have juletræ i år, med op at hænge skal de da! Så min troldhassel, må lege juletræ
De pynter.. HELT VILDT!! Tusind tak søde Dianna!!
Kommer hjem fra arbejde i dag og i min postkasse finder jeg en julegave fra Julenissen.. (Gættede meget hurtigt at det var Lady Di der havde været på spil.
Indeni pakken, som jeg gerne måtte åbne med det samme, var der de fineste små porcelæns-juleophæng til juletræet. De har den fineste lille sarte lyd, hvis de rammer hinanden. Ikke nemt at forklare, men en sprød lyd.. :O)
Nu skal jeg ikke have juletræ i år, med op at hænge skal de da! Så min troldhassel, må lege juletræ
De pynter.. HELT VILDT!! Tusind tak søde Dianna!!
lørdag den 18. december 2010
Julerier
Ja så er det næsten jul og igen i år, nåede jeg ikke at blive færdig med gaverne før december startede. Men pyt, hvad gør det, når bare de er klar til den 24.? Det siger jeg til mig selv hvert år! :O)
Har leget lidt med Fimo ler, det er et sjovt materiale, som man kan få meget tid til at gå med. Har engang lavet et "tå-fæ" til min søster, en model af en storetå med neglelak og hele svineriet, (man kan male med almindelig neglelak på Fimo ler) efter at hun var gået i den musefælde hun selv havde sat.. "Tåen" blev så monteret på en trofæ-plade, som man jo gør, når man har nedlagt noget.. Kan man høre at jeg kommer fra en familie med mange jægere?? :O)
I dag er det blevet til en lille flok nisser med en krog i nakken, til at hænge op. Disse er til et par kolleger, der er faldet for den lille nisse der står på mit skrivebord. Jeg tror ikke på julemanden længere, men jeg tror på nisser!!
Har leget lidt med Fimo ler, det er et sjovt materiale, som man kan få meget tid til at gå med. Har engang lavet et "tå-fæ" til min søster, en model af en storetå med neglelak og hele svineriet, (man kan male med almindelig neglelak på Fimo ler) efter at hun var gået i den musefælde hun selv havde sat.. "Tåen" blev så monteret på en trofæ-plade, som man jo gør, når man har nedlagt noget.. Kan man høre at jeg kommer fra en familie med mange jægere?? :O)
I dag er det blevet til en lille flok nisser med en krog i nakken, til at hænge op. Disse er til et par kolleger, der er faldet for den lille nisse der står på mit skrivebord. Jeg tror ikke på julemanden længere, men jeg tror på nisser!!
tirsdag den 7. december 2010
Lille-Per-hue :O)
Jeg har en kollega, en helt ung mand, som fryser med anstand hver gang vi er ude og ryge, når vi er på arbejde.
Trusler om at strikke ham en hue har prellet af på ham, så nu har jeg simpelthen gjort alvor af truslerne.
Mine katte har vist MEGET stor interesse for dette projekt, Guf har haft en tendens til at sidde med store runde øjne og hovedet vendt helt ned på siden, for at kigge på garnnøglet. " Mor, du skal bare sige til, hvis jeg liiiige skal hjælpe dig med det der sjove nøgle!"
Det er også første gang, siden jeg fik katte, at jeg har turdet tage pindende frem, men det gik faktisk ret fint, hvilket giver mig blod på tanden til at strikke lidt mere, det er nu så hyggeligt at sidde med.
Jeg har haft en fridag i dag og den har jeg bl.a. brugt på at lave sjov med en kollega i Kolding.
Jeg har på et tidspunkt rykket for en hel del arbejde, som hun var bagud med. Det er jo aldrig sjovt når man skal rykke for noget, ikke for mig i hvert fald, men vi har arbejdet sammen i 15 år, så hun kan tage det, når jeg "tager de vrede øjne på". Alting bliver lidt nemmere at have med at gøre, når man tager det fra den humoristiske side.
Hun gik i gang med opgaven og jeg skal da lige love for at hun havde travlt! Min mail blev fyldt igen, igen og igen i løbet af tre arbejdsdage.. Da mailen igen blev stille, så ringede hun og beklagede sig over at jeg havde givet hende grå hår i hovedet og at hun engang havde været rigtig pæn at se på..
Nu er det sådan at vi faktisk aldrig har set hinanden, men har kontakt via telefonen flere gange om ugen. Så jeg ved ikke hvilken hårfarve hun egentlig har og på trods af, at jeg fiskede efter det, så fandt jeg ikke ud af det.
Nå, jeg har så købt en skyllefarve i en pæn brun som jeg pakkede pænt ind og så gik turen ellers til Kolding. Hihi vi fik mødt hinanden og et stort knus og hendes latter da hun pakkede gaven ud, var hele turen værd!!! Hendes hår er gråt, så jeg synes det ville være smaddersynd at farve, men det var nu egentlig heller ikke meningen at hun skulle bruge det. Det var nu mest for sjov. Og det har det været, jeg grinede hele vejen hjem!!
Alt i alt en dejlig dag. :O)
Jeg tror mine strikkepinde kalder.. Bare kattene nu vil lade mig sidde.. :O)
Trusler om at strikke ham en hue har prellet af på ham, så nu har jeg simpelthen gjort alvor af truslerne.
Mine katte har vist MEGET stor interesse for dette projekt, Guf har haft en tendens til at sidde med store runde øjne og hovedet vendt helt ned på siden, for at kigge på garnnøglet. " Mor, du skal bare sige til, hvis jeg liiiige skal hjælpe dig med det der sjove nøgle!"
Det er også første gang, siden jeg fik katte, at jeg har turdet tage pindende frem, men det gik faktisk ret fint, hvilket giver mig blod på tanden til at strikke lidt mere, det er nu så hyggeligt at sidde med.
Jeg har haft en fridag i dag og den har jeg bl.a. brugt på at lave sjov med en kollega i Kolding.
Jeg har på et tidspunkt rykket for en hel del arbejde, som hun var bagud med. Det er jo aldrig sjovt når man skal rykke for noget, ikke for mig i hvert fald, men vi har arbejdet sammen i 15 år, så hun kan tage det, når jeg "tager de vrede øjne på". Alting bliver lidt nemmere at have med at gøre, når man tager det fra den humoristiske side.
Hun gik i gang med opgaven og jeg skal da lige love for at hun havde travlt! Min mail blev fyldt igen, igen og igen i løbet af tre arbejdsdage.. Da mailen igen blev stille, så ringede hun og beklagede sig over at jeg havde givet hende grå hår i hovedet og at hun engang havde været rigtig pæn at se på..
Nu er det sådan at vi faktisk aldrig har set hinanden, men har kontakt via telefonen flere gange om ugen. Så jeg ved ikke hvilken hårfarve hun egentlig har og på trods af, at jeg fiskede efter det, så fandt jeg ikke ud af det.
Nå, jeg har så købt en skyllefarve i en pæn brun som jeg pakkede pænt ind og så gik turen ellers til Kolding. Hihi vi fik mødt hinanden og et stort knus og hendes latter da hun pakkede gaven ud, var hele turen værd!!! Hendes hår er gråt, så jeg synes det ville være smaddersynd at farve, men det var nu egentlig heller ikke meningen at hun skulle bruge det. Det var nu mest for sjov. Og det har det været, jeg grinede hele vejen hjem!!
Alt i alt en dejlig dag. :O)
Jeg tror mine strikkepinde kalder.. Bare kattene nu vil lade mig sidde.. :O)
fredag den 3. december 2010
Genbrug
Jeg har været genbrugs-heldig!
Der havde været en pedel/kontorbetjent, der havde været i gang med at skifte pærerne i trappeopgangen på mit arbejde. Han havde så lige "glemt" at samle de tomme kasser fra pærerne op og smide dem i skraldebøtten.. Hvor heldig har man lov til at være??? :O)
"Snups" sagde det og de røg lige ned i min taske..
Nu har de gennemgået en kærlig behandling og kan bruges til gaver til jul. Kunsten er, at finde noget der kan være i dem..
Om ikke andet, så kan man jo bruge dem til en af de fødselsdage, som kommer i løbet af den kommende tid.
Ideen fik jeg sidste år, da jeg havde købt en stak bøger til min ene datter. Det kan være meget svært at pakke bøger ind, så man ikke kan se at det er bøger.. Fandt en kasse de kunne være i. Så langt, så godt..
Desværre var jeg løbet tør for gavepapir og nøden lærer som bekendt, nøgen kvinde..
Jeg havde da noget akrylmaling og så var ideen født..
Man kan jo male et "til-og-fra" kort på, så skal man heller ikke tænke på det, når man er ude og supershoppe..
December er jo startet og jeg har fået pyntet op til jul herhjemme, men en juledekoration er det ikke blevet til.. Ej heller et kalenderlys.. Men et kalenderlys skal jeg nu alligevel have, men udvalget i butikkerne synes jeg var lidt kedeligt.
Så jeg købte et helt almindeligt hvidt stearinlys, det var meget billigere end de standard-kalenderlys der lå på hylden.
Engang for mange år siden var Jørgen Clevin i tv og jeg kan mindes at han malede på stearinlys. Det er nemt at male med vandfarve på et lys, men det kræver at man bruger sæbevand!
Håndsæbe (et stykke håndsæbe er bedst) skal bruges. Flydende kan bruges, men man skal tilsætte temmelig meget til vandet, for at farven bliver på lyset. Så maler man bare fuldstændig som om man maler med vandfarve på papir.
Resultatet er naturligvis ikke så blivende og stabilt som på de lys man kan købe, men man får lov til at sætte sig eget præg på det.
Eventuelt en gaveide til bedsteforældrene fra børnebørnene??
En win-win situation for begge parter:
Ungen får lov til at lave noget til bedsterne, bedsterne får noget barnet har lavet, men samtidig noget man kan "futte af" og ikke skal have stående i årevis..
Min stakkels mor har stadig nogen af de ting, som jeg har lavet som barn og guderne skal vide, at hun var bedst tjent med, at tabe dem på gulvet.. :O)
Der havde været en pedel/kontorbetjent, der havde været i gang med at skifte pærerne i trappeopgangen på mit arbejde. Han havde så lige "glemt" at samle de tomme kasser fra pærerne op og smide dem i skraldebøtten.. Hvor heldig har man lov til at være??? :O)
"Snups" sagde det og de røg lige ned i min taske..
Nu har de gennemgået en kærlig behandling og kan bruges til gaver til jul. Kunsten er, at finde noget der kan være i dem..
Om ikke andet, så kan man jo bruge dem til en af de fødselsdage, som kommer i løbet af den kommende tid.
Ideen fik jeg sidste år, da jeg havde købt en stak bøger til min ene datter. Det kan være meget svært at pakke bøger ind, så man ikke kan se at det er bøger.. Fandt en kasse de kunne være i. Så langt, så godt..
Desværre var jeg løbet tør for gavepapir og nøden lærer som bekendt, nøgen kvinde..
Jeg havde da noget akrylmaling og så var ideen født..
Man kan jo male et "til-og-fra" kort på, så skal man heller ikke tænke på det, når man er ude og supershoppe..
December er jo startet og jeg har fået pyntet op til jul herhjemme, men en juledekoration er det ikke blevet til.. Ej heller et kalenderlys.. Men et kalenderlys skal jeg nu alligevel have, men udvalget i butikkerne synes jeg var lidt kedeligt.
Så jeg købte et helt almindeligt hvidt stearinlys, det var meget billigere end de standard-kalenderlys der lå på hylden.
Engang for mange år siden var Jørgen Clevin i tv og jeg kan mindes at han malede på stearinlys. Det er nemt at male med vandfarve på et lys, men det kræver at man bruger sæbevand!
Håndsæbe (et stykke håndsæbe er bedst) skal bruges. Flydende kan bruges, men man skal tilsætte temmelig meget til vandet, for at farven bliver på lyset. Så maler man bare fuldstændig som om man maler med vandfarve på papir.
Resultatet er naturligvis ikke så blivende og stabilt som på de lys man kan købe, men man får lov til at sætte sig eget præg på det.
Eventuelt en gaveide til bedsteforældrene fra børnebørnene??
En win-win situation for begge parter:
Ungen får lov til at lave noget til bedsterne, bedsterne får noget barnet har lavet, men samtidig noget man kan "futte af" og ikke skal have stående i årevis..
Min stakkels mor har stadig nogen af de ting, som jeg har lavet som barn og guderne skal vide, at hun var bedst tjent med, at tabe dem på gulvet.. :O)
Abonner på:
Opslag (Atom)











