søndag den 16. september 2012

Flittig søndag

I aftes var jeg med mine to søstre og vores mor til en forrygende koncert med Rugsted og Kreutzfeldt.. Jojo de kan skam endnu!1

Hør selv!!
Alle deres harmonier, jamen de sad bare lige i skabet!! Hold da lige en fest, det var godt!!

Kom sent hjem og sent i seng, med lidt for meget øl i blodet. (jeg kørte ikke bilen, sådan bare for en god ordens skyld)
Vågnede kl 8 og havde ondt i nakken.. Troede du jeg havde tømmermænd?? Næh nej, har bøvl med den sk.. nakke.. Hele tiden.. (Det er så trist og kedelig historie, så den vil jeg ikke kede dig med.

I går formiddags var jeg med søsteren min, ude og plukke 12,6 kg hyldebær, for det er lige nu, de er klar til saft. de lå jo bare der og grinede mig lige op i ansigtet..
Så jeg gik i gang og har indtil nu,( jeg mangler 5 glasflasker som en kollega har taget med hjem fra IKEA, men dem får jeg først i morgen) lavet 3½ liter færdig saft.





Kogt saft af resten, så det lige er klar til at koge op, putte sukker i og så hælde på de nye flasker.
Plus har kogt 5 liter hyldebærsuppe til min søde mor, som gav koncertbilletten i aftes sammen med aftensmaden.

Hold da lige op 6 timer går hurtigt!! Jeg nåede ikke at komme i tøjet!! Så jeg nulrer stadig rundt i mit nattøj og nu er klokken så mange at jeg ikke gider skifte.. Skal jo snart i seng igen.. :O)

Min veninde har bedt mig lave et kamera.. Som du kan se her
Jeg manglede lige at få sat stoffet på og få det monteret på trefoden som jeg fandt på loftet..
Nu er det klar til aflevering









Endnu en ting der kan "vinges af" på min to-do liste.. Herligt!!
Nu vil jeg kaste mit kadaver over i sofaen og gribe strikketøjet.. Tror jeg.. Eller også kaster jeg mig bare..


søndag den 9. september 2012

Vinhane..

Jeg har for længe siden set en syet høne, til at putte vinposen fra en "pap-vin" ind i. De firkantede kasser pynter ikke, efter min mening, så jeg synes det kunne være sjovt at lave sådan en.

Jeg fandt en opskrift på en strikket udgave på Familie Journalens hjemmeside og tænkte at det måtte være sådan en.
Nu er den færdig




Den er flyttet hjemmefra og gjorde stor lykke!!

I min familie er der en tradition for, at når man fylder 15, så skal man have kondomer. Dermed ikke sagt, at man skal begynde på den slags, men så er man klar, når den tid kommer. Og det skal helst være pinligt!! Hvilket jo er MEGET nemt, for en 15 årig, synes alting er pinligt!!! <:O)

Min yngste niece fyldte 15 i onsdags og fredag aften, skulle hun fejres.
Hun havde ønsket sig "flytte-hjemmefra" ting, hvilket blev indkøbt i Ikea, der får man meget for pengene. Glad var hun og mest nok fordi hun ikke havde fået noget pinligt. Lige udover det kondom jeg havde pakket ned med opvaskebaljen..

Troede hun....

For selvfølgelig havde vi fundet på noget piiiiinligt!!! ;O)

Det klammeste "bast-skørt"!! 10 kondomer syet fast i et bælte med en smule tynd glasur i, bare sådan for at understrege..
Som vi så snakkede om, da tøsens røde kinder havde lagt sig en smule og hun havde iført sig det "fine" skørt, så håber jeg sørme ikke, at der er nogen der gennemgår mit affald...

mandag den 20. august 2012

Klor-tryk??

Jeg har en kjole der har ligget i skabet i mange år. Tog en rask beslutning i sidste uge, hvor den kom frem i lyset. Smed den i vaskemaskinen og da den var tør, hoppede jeg i den. Krydsede fingre og tæer for at jeg stadig kunne være i den, UDEN at den sad som malet på.
For en gangs skyld var jeg heldig!! :O)

Den passede !! Dog var den så lang, at det blev et helt telt. Og jeg har altså ikke synderlig meget lyst til at ligne en orange Luna fra Bamses Billedbog..
Saksen kom frem og nu går den til knæene og det er meget bedre.

Har meldt mig ind i en gruppe på Facebook med en MASSE kreative ideer og der var en der havde lavet et billede af Eiffeltårnet på en T-shirt. Det så helt vildt godt ud og fremgangsmåden var meget enkel.

En t-shirt, en figur og noget Klorin.. Det måtte prøves.. Og det jeg har klippet af kjolen skulle lægge "krop" til, så resten af kjolen ikke blev ødelagt, hvis det nu ikke virkede..Der blev leget med forskellige fremgangsmåder, men intet af det virkede ordentligt.. Det hele blev pakket væk og jeg kastede mig ind på sofaen.. Indtil jeg kom til at se på den kjole jeg havde på!!!

Ohh ve og skræk!! Der var hvide prikker på den!! Jeg havde spildt klorin på den og det havde taget den røde farve...

Hmm... Hvad gør den kloge mand så?? Ja det ved jeg ikke, men jeg klippede en grydesvamp i små stykker. En rund og en bladformet.

Så gik jeg i gang med at trykke klorin rundt om de hvide mærker..

Lod den tørre og har så lige vasket den.
Det blev vist meget godt, jeg er i hvert fald tilfreds


og det er jo det vigtigste!!



mandag den 6. august 2012

Guld på loftet

Nogen har bly i fødderne, nogen har sølv i tænderne og nogen har mus i knæene og vand i hovedet.... Jaja jeg kunne ikke lige komme på mere... :O)

Men her i den ejendom jeg bor i, har vi "guld" på loftet!! En tidligere lejer på 1. sal har efterladt en del habengut på loftet, som jeg før har haft stor fornøjelse af, at gå og rode i.

Jeg har fundet en militær-køjesæk, med army bukser, hjelm, støvler, gasmaske osv, hvilket bragte STOR glæde hos nevøerne!! 

Min veninde skal til fødselsdag hos en mand der ønsker sig penge til et nyt kamera. Manden er hamrende dygtig med et sådant i hænderne, han tog alle billederne til hendes bryllup sidste år.

Hun spurgte mig, om jeg ikke kunne lave noget der passer sig til gaveindpakning til penge. En kuvert er jo så dræbende kedelig..
Der er ikke langt til tanken om, at lave et kamera til ham. Tre papkasser i forskellig størrelse, en stump af et wc-papir rør, en plisseret lampeskærm, sort maling og min favorit: LIMPISTOL!!! :O) Jubii. Planen var, at trefoden under kameraet skulle være tre bambuspinde, lige indtil Ham med de blå øjne, sagde: "der står da en trefod til et rigtig kamera oppe på loftet!"
Jeg spurtede op ad trappen, i frygt for, at en af mine naboer havde fået samme ide og måske havde snuppet den..
Det havde de selvfølgelig ikke!!


Flere billeder kommer lidt senere, men se lige hvad der ellers var deroppe

Et skakbræt af marmor!! Nu mangler jeg bare nogle brikker at flytte med!! Høhø. (Hvis jeg altså ikke kan finde dem i en kasse deroppe..)

søndag den 29. juli 2012

Roadkill

Ham med de blå øjne har en motorcykel... Og jeg synes det er så FEDT at han gider have mig bagpå!! Så jeg har været ude og investere i en styrtkrone. Han havde heldigvis noget tøj, som passer mig, som var det købt til mig. Sikkerhed først!! Det er trods alt karosseriet, man tager på.

På nettet havde han fundet en oversigt over, de steder her i området, hvor der bliver "afholdt" træf. Dvs det er ikke noget der er arrangeret som sådan, men bare et sted hvor motorcykler mødes en bestemt aften.Ved Fruens Bøge er det om torsdagen. Så torsdag aften hoppede vi i karosserierne og tog turen over Lillebælt.
Det var min 3. eller 4. tur i mange år og jeg nød hvert sekund (også selvom bagsædet ikke er særlig behageligt at sidde på)
Når man kører på motorvej på en motorcykel, så er der temmelig meget modvind, så jeg sad og gemte mig bag ryggen og hjelmen foran.
Ind i mellem, kiggede jeg frem fra mit læ-sted, for lige at kigge lidt fremad i stedet for kun at kigge ud til siderne. For at blive ramt af et, nu tidligere, flyvende insekt!!! Smask sagde det!
Mit første Roadkill. Hvil i fred lille ven

mandag den 23. juli 2012

Husk det nu!!


Hav den dejligste mandag i denne uge!!

Lotte

torsdag den 19. juli 2012

Blomster

Da jeg, her i weekenden, passerede et halvrundt hjørne.. (Gad vide hvordan sådan et egentlig ser ud??) fik jeg en buket liljer af min svoger.
Jeg er ikke så god til blomster, for jeg er jo ikke så meget hjemme, som jeg har været (det er nok de blå øjne, der trækker mig af huse) og mine katte synes de er MÆGTIG spændende!!
Disse liljer var ikke sprunget ud og jeg har hørt, at man ind i mellem oplever at de slet ikke springer ud, før de bliver slatne. Men de ryger ud i badeværelset, når jeg ikke er her, for at kattene ikke æder dem. Tror faktisk at de er giftige..
Og når jeg er hjemme, så koster jeg de to ballademagere ned af bordet 51681435737583 gange om dagen..
Men de er sprunget ud og de er bare SÅ flotte, se selv:











Jeg nyder dem så længe de holder og jeg kan holde drengene væk fra dem. :O)


Må torsdag være mild ved dig

onsdag den 18. juli 2012

Memory Lane

For mange herrens år siden, var jeg stuepige på en herregård på Fyn.. I dag, her i min ferie, tog jeg mit afkom med en tur derover, for at de med egne øjne kunne se hvor jeg trådte nogen af mine teenagersko..
Jeg var der ikke længe, næsten pinligt kort, for jeg og Fruen, kunne simpelthen ikke arbejde sammen. Den anden stuepige tabte 14 kg på to måneder, af samme grund. (Og hun var ikke for tyk, da hun ankom)
Men erindringerne har det heldigvis med at slette alle de negative ting og kun gemme de gode, så det var med hygge i maven at jeg genså "mit" gamle hjem.







Lige til venstre for træet, er "mit" vindue

Så gik turen til Tåsinge hvor pigerne blev præsenteret for Valdemars Slot, jeg elsker det sted og som vi gik rundt, blev det også ungernes favoritsted.


Nu er jeg hjemme igen efter den dejligste dag, selvom vejrguderne ikke var med os. Men pyt, det er jo bare vejr!
:O)

lørdag den 14. juli 2012

45..

Det halve af 90.... Den første halvdel af mit liv er nu brugt, væk, ovre, men IKKE spildt!!

Det har været:

Skægt
Hårdt
Sjovt
Spændende
Trist
Lærerigt
Rigt
Fattigt
Sygdomsramt
Grænseoverskridende
Hjerteskærende
Fyldt af latterkramper og glædestårer
Ensomt
Udfordrende
Overraskende
Opbyggende
Kærlighedsfyldt

De næste mindst 45 år bliver nok det samme og det er helt fint med mig, jeg er en stor pige og kan klare det!!
Ikke mindst fordi jeg ikke længere skal møde det alene.

Livet er herligt, selvom tyngdekraften virker, også i Vejle..

Jordbærlagekage med creme og flødeskum.. En vred kage?? Den ser lidt sådan ud :O)

Jordbærtærte som den skal laves efter min mening: tærtebund, kagecreme og masser af jordbær! Og INGEN KLAMT gele til at klistre bærrene fast med!! Cremen klarer det fint! :O)

fredag den 13. juli 2012

Ahh.. Ferie.. :O)

I dag har jeg haft den sidste arbejdsdag i de næste tre uger.. Tiltrængt og lige tilpas. Det har været et par  sjove, spændende, skægge og hyggelige måneder her på det sidste.

Ham med de blå øjne og jeg tilbringer det meste af vores fritid sammen og det føles godt. :O) Det føles helt rigtigt og det havde jeg bare ikke turde tro på, at den følelse ville komme igen.

Men kærligheden har sneget sig ind i mit liv og det er FEDT!!!

Tiden flyver og de sidste måneder har været hårde, på den gode måde.