Han starter med at gå forbi mig, på bordet naturligvis, mens han kigger mig dybt i øjnene på vejen forbi. Hvis jeg, mod hans forventning, ikke reagerer, så løfter han halen, så halespidsen lige nøjagtigt er i næse-højde. Den kat har en fantastisk evne til at bedømme højde!!!! (en veludvilket øje-hale koordination?) Hvilket betyder at, i det, han træder hen over mine arme med bagbenene, så rammer spidsen af hans hale min næse. Det kilder helt forfærdeligt!!
Så sætter den lettere overvægtige han-kat sig ned og kigger på mig, som om han tænker: "Nu må den da have opdaget at der lige her, sidder en tæskelækker kat og gerne vil nulres?"
Hvis dette heller ikke virker, så prøver han da lige igen, den anden vej..
Dip kender ikke udtrykket: situationsfornemmelse.. jeg gider faktisk ikke lige nulre med ham lige nu, men det skal han nok bestemme.. Resultatet kan du se her
Jeg kaster håndklædet i ringen og nulrer ham, til han bliver træt af det.. Og da han kapitulerer og hopper ned på gulvet, så ser jeg mig om efter den anden kat. Han må jo være her et sted?
Jeg finder ham på kurven bagved døren. Der er en anelse varme på radiatoren og det har Guf fundet ud af.
Så nu er det officielt blevet efterår!! Guf ligger kun på den kurv om efteråret og om vinteren..
Øv... Jeg glæder mig allerede til forår og sommer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar