fredag den 30. december 2011

Juleferie i nattøj

Jeg er en sløv banan... Meget sløv banan... Jeg NYYYYYDER juleferien, alting går lige i det tempo, jeg har lyst til, ingenting får lov til at stresse mig.

Klokken er, i skrivende stund, 14.25 og jeg sidder stadig i mit nattøj.. Har dog fået lagt en anelse kulør i ansigtet, da planen for resten af dagen indeholder en tur ud i verden, for at fylde køleskabet.

For mange år siden, fik jeg en bagemaskine af mine unger, som jeg ikke har brugt en en længere periode. Den blev taget til nåde lige før jul, da jeg skulle have hjemmebagte boller med på arbejde den 23/12.

Det er længe siden jeg har brugt den maskine, kunne jeg lige pludselig konstatere. Bolledejen var så klistret, at jeg måtte skovle den op af maskinen med to skeer. Jaja jeg ved godt, at jeg bare kunne have æltet noget mere mel i, men jeg har jo en maskine til det fedtede arbejde, ikke??
Bollerne blev ikke tilnærmelsesvis så fine runde som de plejer, men de smagte fint.

2. juledag var der julefrokost hos min mor og jeg havde lovet at medbringe to "Lotte-brød" og de blev lige så gode som de plejer.

I dag ville jeg så forkæle mig selv med et nybagt brød til morgenmad (som først blev indtaget over middag - jeg sagde jo at jeg er sløv)

Maskinen blev startet, mens jeg kastede mit dovne selv ind i sofaen og greb strikketøjet.
Dejen blev rigtig fin og blev hældt over i den nye form, der havde gjort det så godt til julefrokost-brødene.
Efter den givne tid i ovnen, skulle brødet ud og køle af, jeg var efterhånden blevet godt sulten...
OG SÅ VILLE DET IKKE SLIPPE FORMEN!!!!
Den var ellers blevet smurt og alt det der, men lige meget hjalp det.. Brødet ville ikke give slip..

En kniv blev fundet frem og rundt i kanten, men det var lige som om det sk... brød, bare ikke ville opgive det hyggelige ophold i formen..

Så jeg spiser kun halve stykker brød... Det feder nok heller ikke så meget som hele stykker...
:O)

1 kommentar:

  1. Haha!!!
    Tak for dine hilsner hos mig. Det har været fedt at "lære dig at kende"...
    Rigtig godt og lykkeligt nytår til dig og dine :-)

    SvarSlet