mandag den 18. juni 2012

Rasmus Seebach




Billedet er lånt her

Jeg er ikke fan i den forstand, jeg tager ikke til hans koncerter ej heller køber hans cd'er. Men jeg kan da synge med, på nogle af hans numre.

Og jeg har oplevet at han er et meget stort menneske, som jeg kun kan tage min hat af for!!

Min kollega har to små piger. Ida på 8 og Kaya på 11. Ida er MEGA fan af Rasmus!! As in MEGA-MEGET-STOR fan!
Rasmus kommer til Horsens på fredag og Ida skal op og høre koncerten.
Hun spurgte sin mor om man ikke kunne skrive til ham og fortælle, at hun bliver så glad af hans musik, som hun nyder at danse til.
De sender ham en e-mail og hendes mor gør Ida opmærksom på, at han jo har travlt og derfor nok ikke svarer. Men Ida er ligeglad, han skal vide at han har en stor lille fan i Horsens.
Der kommer en automatisk-svar tilbage mail og Ida er henrykt!! Selvom hendes mor fortæller at det er noget der kører automatisk.

Med i mailen har Ida vedhæftet en tegning og et billede af sig selv.

Der går nogen dage, så dukker der pludselig en mail op i inboksen. Fra Rasmus til Ida..
Hvor han skriver at han er meget glad for, at hun kan lide hans musik, at hun er en køn pige og at det vel nok er en fin tegning hun har sendt med. Altså, manden har sq læst hendes mail! Eller sekretæren har.. Eller hvem det nu er.

Men Ida var ovenud lykkelig og sætter straks sin mor til tasterne, hvor hun dikterer en mail retur,
hvor hun bl.a. skriver, at hun meget gerne vil have hans autograf og måske også en til Kaya.
Og at han, når han kommer til Horsens, vil være mere end velkommen på adressen (som hun også oplyser)

Hendes mor synes det er en lille smule sjovt at Ida fik svar, men gjorde barnet klar på, at han jo ikke kommer forbi.

Der går endnu nogen dage og pludselig ligger der en kuvert i postkassen.. Med Idas navn på. Nu er det jo ikke fordi en 8 årig får post hver dag, så spændingen var stor, da kuverten blev åbnet.
Indeni lå der to billeder signeret med: Til Ida fra Rasmus og Til Kaya fra Rasmus. Og en hilsen: Vi ses i Horsens.

Nu venter jeg spændt på, om han dukker op på adressen, men jeg håber det faktisk ikke. Ida får bare et hjertestop..

Men hatten af, for en mand der tager sit job alvorligt og tager sig tid til, at skrive til en lille pige i Horsens

3 kommentarer:

  1. Jeg har ikke noget imod Rasmus musik, jeg har heller ingenting med ham men det lyder ikke værst og ja, Rasmus har mega overskud til sine fans ligegyldigt hvor gamle de er, det er stort, de skal nok få en rigtig god koncert de to piger Lotte.

    SvarSlet
  2. Sikke en sød historie - tak fordi du delte den med os Lotte!!

    KH Nina

    SvarSlet
  3. Åååårh, altså... nu blev jeg Rasmus-fan!!!

    SvarSlet