Så enkelt kan det siges.
Basta.
Mine to tøser bor sammen i en lejlighed og har gjort det siden, de flyttede ud af min. Den ene er desværre ramt af angst og depression, som gør, at livet og verden udenfor kan virke meget skræmmende.
Meget ofte kan hun slet ikke forlade deres lille hule, men må blive indendøre hele dagen.
Når man har det sådan, så kan man ikke passe et arbejde og derfor er hun på kontanthjælp. Og i den forbindelse er hun blevet sendt i praktik. Ikke at jeg forstår, at der ikke er et tilbud til folk der er ramt af depression og angst, men hun skulle ud i en privat virksomhed. Hvilket kan trække utrolig meget på en virksomhedsejers tålmodighed, at hans "medarbejder" ikke møder op hver dag.
Hun har været så svineheldig at finde en virksomhed, hvor der er forståelse for, hvad der er "galt" med hende og hun ELSKER at være der.
Jeg ville ønske, at de kunne forlænge hendes praktik, for lige nu, der flytter hun sig så hurtigt, at hun næsten ikke selv kan følge med.
For en tre måneders tid siden, kom hun og sagde at NU ville hun have kørekort. Jeg havde nær fået et hjertestop, for et kørekort viser en tro på at der er en fremtid.
Søsteren tog et lån i banken, for at hun kunne komme i gang og så tog det fart..
Altså, hvilken søster at have!!!
Tvilling B gik i gang med at læse teori derhjemme i næsten to måneder inden hun meldte sig til et hold i samme køreskole, hvor tvilling A havde taget sit kort to år tidligere. Det første kørelæreren sagde, var: Hov, du har da en søster, der har taget kørekort her, ikke??
(Man er jo ikke enægget tvilling for ingenting, vel?)
Men hun gik i gang og knoklede på. Bestod teoriprøven første gang med 4 fejl og køreprøven blev bestået, på trods af, at prøvesagkyndig havde en anden betjent med, der skal læres op. Jeg stod og kiggede på dem, da de hoppede ind i bilen og min eneste tanke var, at hun da ville panikke totalt, når de var to.
Men næh nej, ungen mener selv, at hun scorede et billigt point, da hun, inden start, vendte sig om og sagde: " Jeg går ud fra, at I begge HAR taget sele på!!" :-)
Nu er kørekortet 10 dage gammelt og hun kører selv frem og tilbage i praktikken. Jeg er så stolt, så jeg er lige ved at sprække!!
Tvilling A, som passer sit arbejde, er jeg næsten endnu mere stolt af. Hun er der hver dag og ser hvordan tingene, i løbet af de sidste 5 år, bare er gået ned ad bakke... Og alligevel, har hun overskud til at være smilende og empatisk, overfor de beborede på plejecentret, hvor hun arbejder. de er meget glade for hende og hun er glad for at være der.
Ind i mellem, er hun da lige ved at eksplodere og så tager vi en snak, en laaang en og så går det lidt igen.
Men tvilling A er gjort af et godt stof og hun tager tingene som de kommer. Hun gør så meget for sin søster og så sandelig også for mig.
Tvilling B er taget til koncert i Tivoli i København (!) med en veninde (!) i dag og jeg er ved at male min stue. "Jamen mor, jeg kommer bare op og hjælper dig" Så vi har en hel lang dag sammen og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takke hende, når vi når dagens ende.
Det har jeg sq da gjort meget godt!!! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar