Forandringens vinde blæser.. Eller stormer... :-)

Det eneste i livet der er konstant, er forandring.
Ja, det er ganske vist!!

I år, som den første jul i mange år, skal jeg tilbringe juleaften alene. Altså ikke Palle-alene-i-verden, men uden min familie. For første gang i rigtig mange år, skal jeg være sammen med ham, jeg elsker. Det er ikke så dumt endda, jeg glæder mig!!
Men samtidigt er det lidt underligt, ikke at skulle være sammen med en af mine søstre, eller min mor. At jeg ikke er sammen med mine unger, er noget jeg har vænnet mig til gennem mange år. I hvert fald hvert andet år.
Det fædrende ophav vil jo også gerne se dem, denne ene aften om året. Og når den ene af tøserne så har arbejde på et plejecenter, hvor de også er gamle og syge den 24/12, så bliver der endnu længere mellem juleaftnerne sammen.

I år har de, vist nok ved en fejl, lovet sig væk til farmands residens, men så kommer de til reste-fest den 25/12, hos ham med de blå øjne.
Det glæder jeg mig til!

Når nu alt det er sagt, så er julen kommet lige tilpas. Jeg trængte så forfærdeligt til ferie og tanken om, at jeg først skal møde ind igen den 2/1-14, passer mig fint!!
Jeg glæder mig til at danse om et juletræ, for det er valgt fra, her hos mig, da jeg ikke er sikker på at kattene kan lade være med at kravle op i det.
Jeg glæder mig til at være sammen med min "nye" familie og ser frem til at holde endnu flere juleaftener sammen med dem.
Jeg glæder mig til at opleve julen med ham med de blå og jeg glæder mig over at han er kommet ind i mit liv.

Kan man så egentlig kalde mig en glad julegris??

En glad julemarcipangris??

Øf og glædelig jul til alle