Rasmus Seebach

Billedet er lånt her

Jeg er ikke fan i den forstand, jeg tager ikke til hans koncerter ej heller køber hans cd'er. Men jeg kan da synge med, på nogle af hans numre.

Og jeg har oplevet at han er et meget stort menneske, som jeg kun kan tage min hat af for!!

Min kollega har to små piger. Ida på 8 og Kaya på 11. Ida er MEGA fan af Rasmus!! As in MEGA-MEGET-STOR fan!
Rasmus kommer til Horsens på fredag og Ida skal op og høre koncerten.
Hun spurgte sin mor om man ikke kunne skrive til ham og fortælle, at hun bliver så glad af hans musik, som hun nyder at danse til.
De sender ham en e-mail og hendes mor gør Ida opmærksom på, at han jo har travlt og derfor nok ikke svarer. Men Ida er ligeglad, han skal vide at han har en stor lille fan i Horsens.
Der kommer en automatisk-svar tilbage mail og Ida er henrykt!! Selvom hendes mor fortæller at det er noget der kører automatisk.

Med i mailen har Ida vedhæftet en tegning og et billede af sig selv.

Der går nogen dage, så dukker der pludselig en mail op i inboksen. Fra Rasmus til Ida..
Hvor han skriver at han er meget glad for, at hun kan lide hans musik, at hun er en køn pige og at det vel nok er en fin tegning hun har sendt med. Altså, manden har sq læst hendes mail! Eller sekretæren har.. Eller hvem det nu er.

Men Ida var ovenud lykkelig og sætter straks sin mor til tasterne, hvor hun dikterer en mail retur,
hvor hun bl.a. skriver, at hun meget gerne vil have hans autograf og måske også en til Kaya.
Og at han, når han kommer til Horsens, vil være mere end velkommen på adressen (som hun også oplyser)

Hendes mor synes det er en lille smule sjovt at Ida fik svar, men gjorde barnet klar på, at han jo ikke kommer forbi.

Der går endnu nogen dage og pludselig ligger der en kuvert i postkassen.. Med Idas navn på. Nu er det jo ikke fordi en 8 årig får post hver dag, så spændingen var stor, da kuverten blev åbnet.
Indeni lå der to billeder signeret med: Til Ida fra Rasmus og Til Kaya fra Rasmus. Og en hilsen: Vi ses i Horsens.

Nu venter jeg spændt på, om han dukker op på adressen, men jeg håber det faktisk ikke. Ida får bare et hjertestop..

Men hatten af, for en mand der tager sit job alvorligt og tager sig tid til, at skrive til en lille pige i Horsens

Mennesker med humor er altså dejlige!!

Jeg elsker når folk omkring mig, har evnen til at til at lave lidt sjov ud af en situation, som måske ikke umiddelbart er noget at grine af.

Denne bil har fået en bule og hvad gør man med en bule?

Man sætter da plaster på.. :O)

Det er ham med de blå øjne, der "faldt" over denne og heldigvis tog han et billede!!

Må mandag være blid ved dig!

Bounty

Jeg sidder her og kigger ud på solen.. Lige om lidt, så VÆLTER regnen ned igen og jeg kan da ikke sige mig fri, for at drømme mig hen til en Bounty-strand et eller andet varmt sted på kloden.
Jeg savner altså sommeren..
Men når nu vejrguderne ikke er med mig / os, så må man jo selv..

Faldt over en opskrift i Rema 1000's reklame for et par uger siden. På hjemmelavede Bountyer.. Og som jeg  tldigere har nævnt, så har jeg ikke kun een sød tand, jeg har en hel mund fuld! :O)

½ dåse kondenseret mælk og 150 gr kokosmel røres sammen, formes til små brød og sættes på køl et par timer. Når de er gennemkolde, så overtrækkes de med lys (blå Bounty) eller mørk ( rød Bounty) chokolade..

Lad være med at dyppe dem ned i den varme chokolade, men hæld det over dem med en ske. Jeg har oplevet at den varme chokolade opløser dem til ukendelighed. De smager lige så godt, men ligner ikke ikke Bounty. Husk at overtrække bunden også, ellers bliver de lidt tørre.
De smager næsten lige så godt som dem man køber. Næste gang laver jeg dem til små kugler, så kan der være mere chokolade på.. Mums..

Krea-tosset kæreste.. eller bare tosset??

Ham med de blå øjne og jeg er, sammen med hans familie, blevet inviteret til en 70 års fødselsdag her om en uges tid.
Vi har slået os sammen og fået et gavekort lavet til fødselaren. Til en lampeforretning.
Min søde svigerfar, stak mig æsken og sagde, at jeg "da vist kunne lave noget ud af den, så den blev lidt sjovere at modtage."
Vi snakkede lidt om, hvad man kunne finde på og ham med de blå øjne, fik den idé at vi da skulle lave en lampe at sætte på æsken!! Og 1-2-3, inden jeg havde nået at tælle så langt, var han langt inde i planerne om, hvordan man liiige kunne flikke sådan en lille lampe sammen..
Noget med et stykke bremserør (kobber, så det er nemt at bøje) et par ledninger, et knap-batteri, et fingerbøl og en diode..
Mit eneste input var, at den lænestol, han foreslog, kunne man nok finde i en genbrugsbutik..I stedet for at lave den selv. Og jeg havde et lille tæppe, ungerne har syet engang for 100 år siden.

Nu har han bikset med det og her er resultatet:

Det er vist første gang fødselaren får et gavekort med møbler og lys i lygten!! Men fint er det blevet synes jeg!!

Baby face... nej det er det ikke.. men baby feet!!! :O)

Nu er der gået 16 dage siden jeg sad med fødderne i plasticposer med snot i, i to timer.. Og resultatet er endelig synligt!!
Det er i hver fald ikke sidste gang at jeg bruger baby-foot
Det er simpelthen genialt!! Men jeg vil dog lige anbefale, at man, hvis man er i et ret nyt forhold, enten bruger produktet samtidig, eller man ikke ses i et par uger.. For når ens nye kæreste er nødt til at støvsuge sengen om morgenen, fordi ens fødder har drysset ud over det hele.. Det er altså temmelig pinligt!! :O)
Se lige resultatet, har taget billeder der ligner dem, jeg har lagt på bloggen tidligere, så kan man tydeligt se forskellen.
Ah... Bløde fødder! Mums siger jeg bare!!

Jeg tror sq det virker!!!

Jeg har givet mine fødder en omgang Babyfoot.. Og var noget skeptisk.. For jeg er ikke god ved mine fødder, sådan at rende på dem, uden sko.. Kan tørt konstatere at verden er et MEGET beskidt sted!!! Så de små.. host fusser bliver vasket tit og børstet med en neglebørste for at få bare noget af verden af..

Men nu er det 9 dage siden jeg sad med fødderne i poser med noget snask i.. Og jeg tror sørme der er noget om snakken!!

Sådan så de ud den 6/5 og det er kun blevet værre.. Nok en god ide at følge forretningens opfordring, liiiiige at kigge i kalenderen inden man gør dette ved fødderne.. Der skal helst ikke være alt for mange fine arrangementer indenfor de første 14 dage..
Min kollega mener bestemt, at jeg må være spedalsk, når jeg nu går her og taber små stykker af mig selv over det hele.. Hun foreslog en lille pige med en kost og en fejebakke, der skal følge mig overalt..

Det er jeg dog ikke enig i, da jeg så ikke kan finde hjem.. Nu kan jeg jo bare følge "krummerne" ikk?? :O)

Sortfods-indianeren..

Jeg går i bare tæer, lige så snart vejrguderne tillader det. Uanset om jeg er på strøget, i bilen eller på arbejde..
Dette giver unægtelig nogle MEGET sorte fødder som kan være umulige  svære at få rene. Verden er et beskidt sted!! For ikke at tale om den hårde hud, barfods-gang medfører!!
En kollega fortalte i formiddags om at hun havde købt en fod-peeling som ville give baby-bløde fødder i løbet af ca. to uger.
Jeg blev enig med mig selv om, at det må jeg bare prøve en dag!!
Planen var, at jeg skulle i biografen med ham med de blå øjne, men han ringede en time senere og måtte aflyse, da han skulle arbejde. Og med det arbejdsmarked vi har i øjeblikket, så står arbejde højest på prioriteteringslisten.
Så jeg fik lige pludselig en hel eftermiddag og en aften alene.. Så efter fyraften, valsede jeg op i byen og købte en pakke Baby Foot. Nu har jeg siddet med fødderne i to plastic-sokker i næsten to timer.. Føles fame mærkeligt! Er MEGET spændt på resultatet!!

Fikst, ikke?? :O)
Jeg skal nok lave et indlæg om resultatet, men der går lige et par uger, inden jeg kan se det færdige resultat.

Den sidste.

Endnu engang har jeg lavet en computer-sangskjuler. Dette er nr 3 (eller rettere nr 4, for den allerførste fik jeg limet skærmen på, på den forkerte side... motorikmongol)
Nu gider jeg ikke lave flere af dem, for det altså sjovest at lave den første (eller nr. 2.....)

Så til næste år, når konfirmationerne igen banker på dørene, så må vi lægge hovederne i blød og finde på noget andet..

Det kreative ligger lidt på den lade side i øjeblikket, for der er noget andet i mit liv, der fylder og glæder.. Ham med de blå øjne, han fylder mere og mere i mit liv.. Og det er jo ikke så tosset, vel? :O)

Gid fa... havde cancer!!!

Jeg har lige modtaget en rigtig trist nyhed.
Mine niecer og nevøers onkel er afgået ved døden..40 år gammel...
Hvor fanden er rimeligheden lige i det???
Øv..
Hvil i fred Michael

Kærlighedens lotteri

I slutningen af februar tog jeg en beslutning, der var meget grænseoverskridende. Jeg oprettede en profil på en netdatingside.
Har altid haft det sådan, at jeg gerne ville møde en mand, sådan face to face, så kan man altid bruge nettet til at lære hinanden bedre at kende bagefter. Ville gerne lige se ham i øjnene som det første.. Man siger jo, at øjnene er sjælens spejl. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg synes jeg kan se meget i et par øjne.

Men da jeg efter godt et år som single, måtte konstatere, at HAN ikke lige kom og bankede på min dør, så måtte jeg gøre noget andet. Bevares, jeg har da mødt mænd, også nogen rigtig søde nogen, men der manglede ligesom "det" der gjorde at mit hjerte bankede lidt hurtigere end ellers.

Så jeg holdt vejret da jeg oprettede en profil.. Var det kun mænd, med horn i panden, uden tænder og uden noget fornuftigt mellem ørerne, man kunne finde sådan et sted?? Jeg surfede lidt rundt og ja, der var da nogen, der (næsten) havde horn i panden.. Og der var også nogen der havde meget få kopper at flytte rundt på, i skabet!!
Men så var der alle de andre!!! Hold da lige op. Det var jo lige nøjagtigt, ganske almindelige mænd, som dem, man kan møde på gaden. (Der er det bare lidt svært at se, om de er single, så der går man jo bare forbi) Ganske almindelige, som går på arbejde, vasker tøj, holder af deres mor, sparker dæk og drikker øl med gutterne.
Nogen havde sågar humor!! Jamen altså!!
Der var en profil jeg faldt over, som en af de første.. Hans profil var meget underholdende at læse, humoren var der i hvert fald!! Og han slutter af med at skrive: "Fat nu tastaturet og skriv til mig." Så det gjorde jeg.

Jeg skrev, at han da var lige så rådden i pæren, som jeg og tak for at, jeg ikke er den eneste!!
Der kom ret hurtigt et svar tilbage, om det skulle opfattes som en kompliment? Hvilket jeg kunne bekræfte.. Vi skrev sammen et par uger indtil jeg fik, ja kolde fødder kan man ikke kalde det, for vi havde ikke mødt hinanden, men jeg vidste stadig ikke lige helt hvordan jeg skulle gribe dette dating-halløj an. Så vi sagde tak for hyggelig snak (og jeg undskyldte for at have spildt hans tid) og det var så det. Han opfordrede mig til at benytte nettet, som en "dør-åbner" og så mødes med folk. For face to face giver altså mere end mails frem og tilbage..
Var på kaffe-date med et par stykker, uden det store "held", Det var rigtig hyggeligt, for jeg kan godt lide mennesker og at lære nye at kende, er bare fedt. Men der manglede lige "det".

Da der så var gået godt halvanden uge, så skulle "ham med den rådne pære" til en jobsamtale og jeg ville lige ønske ham held og lykke. Så jeg fattede endnu engang tastaturet. Og fik en mail retur. Og jeg holdt vejret, da jeg spurgte om han havde lyst til at mødes? For vi havde da nogenlunde den samme humor og om ikke andet kunne det være sjovt at lære ham bedre at kende. Heldigvis sagde han ja og vi aftalte at mødes fredag før påske.
Uh.. siger jeg bare!!! Benene ville næsten ikke bære mig ned i byen og jeg havde temmelig mange sommerfugle i maven. De andre dates jeg havde været på, havde føltes meget anderledes. Der var der ikke noget flaksen i maveregionen.

Han viste sig til at være en kanonsød fyr og vi har været sammen næsten konstant siden!! Humoren er den samme (rådden selvfølgelig) han forkæler mig ud over alle grænser og han får mig til at grine. Tit!!

Så jeg har lukket min profil. Og jeg er ganske sikker på, at jeg har fundet HAM!!

Ham med de blå øjne

Hvis du sidder med samme fordomme om net-dating, som jeg gjorde, så kast dem alle i skarnkassen og prøv det!! Måske du kan være ligeså heldig (eller i hvert fald næsten) som jeg? Selvom jeg er den heldigste! ;O)