torsdag den 28. august 2014

Ahh :-)

Ham med de blå er på messe.. Tog afsted tirsdag morgen og kommer først hjem fredag aften.. Han har en fest!! Tidligt op og sent i seng, med en masse sjove mennesker som gør ham glad. Og jeg under ham hvert et øjeblik!!
Hvorfor skulle jeg ikke det??
Han gør jo mig glad, hver eneste dag!
Og der skal fyldes på i den ene ende, før der kan komme noget godt ud af den anden.. Misforstå mig ret.. ;-)


Mit liv er blevet forandret i en retning jeg ikke havde turde drømme om, ikke engang om natten!!!
I flere år har jeg haft nogen tilbagevendende "panik-anfald", det vil jeg i hvert fald kalde dem. Men ikke som så mange andre mennesker kategoriserer et panikanfald.

Jeg har svært ved at beskrive det, har indtil for et par år siden troet at det "bare" var klaustrofobi, men det forekommer også ude på gaden, hvor man jo så absolut ikke er lukket inde i et lille rum.
En fornemmelse af flugt, af at: "jeg skal bare væk og det er lige nu".
Ved kram af mine nærmeste, både ham med de blå og af mine unger. De tre mennesker tættest på mig!! Når jeg gik på gaden og fremmede kom gående imod mig.. Uden at vi skulle kommunikere eller overhovedet behøvede at se på hinanden, kunne de dukke op. De irriterende anfald.
Som kun varer et par sekunder, men som føles som år..
Så da jeg i juli blev et år ældre, så ønskede jeg mig et gavekort til en hypnosebehandling.

Nu tror du måske at hypnose, er det fis du ser i tv. Hvor folk opfører sig som kyllinger og det, der er værre.
Men hypnosen er meget, meget mere end det!!
Det hjælper! Som de siger, at" hvis du kan forestille dig det, så kan det blive sådan"! Medmindre selvfølgelig du mangler en arm, så kan den altså ikke vokse ud igen..

Afsted drog jeg og efter små tre timers snak og hypnose, er jeg langt over halvvejs, med at få det skidt udryddet.
Jeg skal til opfølgning om en uges tid og så er det helt væk! Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, på nær dengang jeg meldte mig under fanerne på dating.dk, that is.. ;-)

Min ene datter har lidt af angst og depression i flere år og har været så medicineret, at hun næsten var selvlysende. Hun er nu nede på næsten ingen medicin, med lægens hjælp selvfølgelig, for antidepressiver, skal man trappes ud af med hans/hendes hjælp.
Efter at havde fået hypnosebehandlinger, så er hun nu så langt i sit liv, at hun er begyndt at lægge planer for sin fremtid!!!!
Det havde jeg aldrig forestillet mig at hun kunne komme dertil. Ønsket, ja men aldrig turde håbe..

Så hvis du går og tumler med et eller andet, der spænder ben i hverdagen, så kig her, ring til dem og gå en ny hverdag i møde!!
Det virker!
Straks man vender ryggen til, så snaver han med en anden.. Hihi

Nu vil jeg pakke mine sydfrugter for at  drage til Djursland i morgen tidligt og tilbringe weekenden i det fri, med solskin, kolde øl, masser af mennesker, ræs, duften af dækrøg og Nitro og glæde mig til at ham med de blå, kommer i morgen aften.

Pas på dig og dine

Lotte :-)

søndag den 29. juni 2014

Teltvogn

Mange har en teltvogn, det er der jo ikke noget forkert i. Den er både smart og nem at håndtere.

Vi har ind i mellem brug for et sted at sove, når vi er på farten og det er ikke lige en teltvogn eller en campingvogn vi har lyst til. Sådan en kræver jo også et sted til opbevaring, alle de dage, hvor vi ikke skal sove ude.
Og med to adresser i hver sin lejlighed er det jo ikke udendørsplads vi har mest af (heller ikke indendøre, for den sags skyld)
Ham med de blå har købt en to-sæders bil, med masser af plads bagi. Til ting og sager, men den er ikke lang nok til at vi kan ligge i den, udstrakt i hvert fald.
Så da vi, her i weekenden, var inviteret til en fest, hvor vi med sikkerhed, ikke var i stand til at køre hjem fra, så måtte vi finde på noget. Vi kunne jo tage et telt med. Men et telt, er nu sjovest, når man er sikker på godt vejr. Hvilket vejrudsigten ikke lige kunne love os.

Så vi lavede en teltvogn bag i bilen. Et stort "spækbræt" blev skåret til, så det passer med bagagerummets bagende, så man kan skubbe det ind i bilen. (Jeg er bare glad for, at der ikke er en blodrille i kanten hele vejen rundt :-) )

 Men der er en niveauforskel, fra bunden af bagagerummet op til den yderste kant og for at vi ikke skal ligge med fødderne opad, lavede vi endnu et bræt og satte lister under dem begge, så niveauet bliver ens. Eller næsten i hvert fald. Men det er jo ikke nok bare med en plade at ligge på, for bagklappen skulle jo så stå åben. Hvilket kan blive temmelig koldt om natten.. I Danmark.. Om sommeren..

Et billigt festivaltelt fra Harald Nyborg, som jeg aldrig har brugt, blev klippet, nærmest midt over og kanten rundt blev draperet med små magneter, fra noget legetøj. Jeg syede en løbegang i bunden af teltet til at føre en tilskåret teltstang gennem og to små huller er blevet boret ind i kofangeren, helt ude i siderne. Så bunden er sat fast i bilen. Kofangeren er lavet af plast, så magneterne kan ikke sidde fast der.
Så var vi klar.
Det hele tager under 10 minutter at sætte op og det eneste vi nu mangler er, to foldemadrasser, til at ligge på, for endnu en nat i vognen på en luft-tom luftmadras, det orker jeg ikke!!! Heller ikke selvom vi lånte os frem til et par stolehynder og et vattæppe..
Lidt slattent telt, men bunden kan faktisk trækkes ca. 30 cm længere ud
Det ser da hyggeligt ud, ikke?
Og dette, altså udsigten, er da ikke det værste at vågne op til, efter kun en enkelt regnbyge i løbet af natten.

Livet med ham med de blå er godt!! 
:-)

søndag den 22. juni 2014

Vi skaber skab

Ham med de blå, han er heldigvis meget kreativ og har hænderne skruet rigtigt på!! Hvilket er mit held.
Jeg har en masse ideer, men evnerne er der ikke altid...
Og da slet ikke når det er at bygge noget!! Der giver jeg op. Jeg har heller ikke det rigtige værktøj, selvom man kan lave utrolige mange ting, med en steakkniv og en neglefil!!!

Ham med de blå er kommet i besiddelse af et par skydelåger til et skab. Sådan nogle er hamrenede dyre, har jeg fundet ud af.  Så han blev enig med sig selv om, at der skal et klædeskab til.

Så vi er gået i gang. Det har taget tid, men når arbejde, to hjem (det ene med to katte) skal besøges, en tur til Le Mans med gutterne og der ind i mellem også skal slappes af, ja så tager ting tid. Store ting tager lang tid..
Og det er et stort skab!! Man kunne godt bo i det!! :-)


Trådkurve er indkøbt via den Blå Avis og guloggratis og selvom jeg har været helt i Varde og hente, så har vi stadig sparet over 300 kr.
I dag er vi kommet så langt, at de hylder der også skal være der, er blevet grundet, alle hjørner er blevet fuget (hey jeg kan bruge en fugepistol!!) og ydersiden af skabet er blevet beklædt med gips. Så det begynder at ligne noget.

Ligesom haven.. Jamen altså jeg nyder de få kvm vi har at gøre godt med!! Og hyggehuset trives og er lige ved at være en ren jungle at finde rundt i !! På trods at det kun er 2,1 kvm!! :-) Okay, indrømmet.. Jeg kan altså også blive væk i en tændstikæske... Men det er hyggeligt og jeg synes det er så sjovt!!


Alt i alt, så nyder jeg livet og tænk, hvad en profil på dating.dk kunne føre med sig!! Det havde jeg altså aldrig turde drømme om!!

lørdag den 22. marts 2014

Flyttedag

Mit hyggehus er flyttet hjemmerfra..
Snøft.. Det står ikke længere ude i baggården og skærmer for udsigten til højhuset..
Jeg bliver overrasket hver gang jeg trækker gardinerne fra i soveværelset, fordi jeg kan kigge ud på parkeringspladsen. Jaja jeg er ikke den hurtigste knallert på havnen, men jeg ved det godt! :-)

Det er flyttet ned til ham der har bygget det.. Ham med de blå.

Og nu bor det her:
 Det bliver så godt!! Både at få plantet til men også til at se hvilket udbytte der kommer ud af det!

Jeg er glad

søndag den 26. januar 2014

Hekse-kommode

Min søster fylder 40 i næste uge og skulle fejres i går.
Hun er simpelthen født i det forkerte århundrede!! Hun bager, sylter, henkoger, planter, dyrker, samtidig med, at hun har fuldtidsjob og 5 børn!! (Den ene dog "på gule plader") Tiden, ved jeg simpelthen ikke, hvor hun har fra. Måske er det fordi kæresten ikke har tv??

Sidste sommer lavede hun the af tørrede brændenælder og alt muligt andet, som jeg ikke ved hvad var. Vi har drillet hende meget med, at hun vimser rundt i skoven om natten, med en spids hat mens hun gnækker højlydt. Hun mangler bare den sorte kat..
Når alt det er sagt, så er hun hamrende god til at lave alt det. Det smager himmelsk!!
Og nej, det var næsten ikke misundelsens grønøjede uhyre der stikker sit grimme hovede frem her. :-)

Hun har snakket om at hun ville have lavet en kommode til at tørre alle disse ting i. Ligesom den Bonderøven i tv har lavet til humle.
Ham med de blå, foreslog at vi lavede sådan en til hende, når hun nu havde inviteret til fødselsdag.

En tur i genbrug og et par ture i Harald Nyborg og vupti - et stik tørre-kommode.
Nu venter vi bare på foråret og hun kan slet ikke vente!!
Nederste skuffe med en varmeblæser

Skuffebund med trådnet

Spraymalet med tavlelak, så hun kan skrive på skufferne, hvad der er i
Nu med nypudsede håndtag og hygrometer i øverste skuffe
Der er selvfølgelig huller i bagsiden af øverste skuffe, så luften kan komme ud igen.
Ham med de blå? Det er ham der har lavet det meste, jeg har "bare" holdt støvsugeren og drukket et par øl undervejs. Men hyggeligt, det har det været!!! :-)

lørdag den 25. januar 2014

Kong Dip og prins Guf

Mine katte er til stadig underholdning. De gør noget tosset, som får mig til at grine, hver dag. :-)

Man kan vel godt kalde dem livsnydere, se selv:
det er en meget populær taske jeg har mit strikketøj i 

Dip nyder livet - tyk, en sænket kat

Guf hygger i armen, for en gangs skyld, uden at jeg skulle holde fast på ham

Guf har fået sig moslet ind i tasken
Lidt arbejde er der kommet af pindene
Til en veninde
Det er den første og den har været et år undervejs. Hvorfor er det meget sjovere at strikke til sig selv??

For disse to har kun været et par måneder undervejs..
Desværre er denne blevet filtet en smule, da den blev vasket, men varm, det er den!!

Samme snoninger på denne, men ikke nemt at se i meleret garn. Helt vildt hyggelig at nusse rundt i!!
Jeg er begyndt at overveje om jeg kan bruge det sidste "Mor Aase-garn" så jeg kan lave en mere i en kombination af de to farver. Mest fordi jeg ikke har garn nok til endnu en ensfarvet.. :-)

søndag den 19. januar 2014

De indre dæmoner skal dø, skal de!!!

Ham med de blå øjne, han har et rigtig fornuftigt forhold til alkohol. Dette er ekstremt vigtig for mig, da jeg har levet i et forhold, hvor alkohol var noget man drak sig totalt væk i, i mange dage i træk, i mange år..
Så det var en af de ting, der blev lagt meget vægt på, da jeg ledte efter en kæreste. Han skulle kunne drikke sig midt over, en gang i mellem og så være rar, sød og ædru alle de andre dage.

Ham med de blå, han tog på drengetur i går. Jeg ønskede ham den dejligste dag og jeg mente hvert et ord!! Havde INGEN betænkeligheder ved at lade ham tage afsted, da han trængte til lidt mandehørm. Og da han skrev, at de ville daffe videre i byen efter gocart-tur og middag, var det helt fint med mig.

Klokken meget tidligt i morges, kom han dinglende ind af døren og skiftevis sagde: "Hov!!" og fnisede højt, da var det bare sjovt. Han landede i sengen og spurgte hvorfor det hylede sådan i riggen (Det var selvfølgelig vinden der susede i vinduet) og jeg hviskede at det var vinden, så kom det promte: "Så er det derfor det gynger sådan"
Der var jeg lige ved at falde ud af sengen af grin!!

Han faldt hurtigt i søvn og så var det, at de indre dæmoner slog til.. Hårdt og grimt.
"Har han nu fået smag, for at være fuld?"
"Hvor lang tid går der inden han er ædru igen?"
"Hvor mange undskyldninger skal jeg nu finde på, for at dækker over ham?"
"Hvor mange gange kan han nå at såre mig, inden han bliver ædru igen?"
Jeg opgav at sove videre..

Blot for at sidde i sofaen og slå mig oven i hovedet.. For hel.. hvor er jeg åndssvag!! Han er jo ikke ham, der gjorde den slags!!
Men følelsen sad i kroppen indtil vi fik snakket om det og det hjalp.

Jeg er ikke længere den, jeg var dengang, jeg er blevet voksen, jeg er blevet klogere og jeg ved, at ham med de blå, er ham jeg vil have. Jeg skal ikke redde ham, fra flasken eller på nogen anden måde.
Han kan selv!

Nu skal jeg bare begrave de satans dæmoner, sammen med den fornemmelse, jeg altid får, når lugten af sprinklervædske når ind gennem blæseren i bilen.
Det går i den rigtige retning!!
Kong Dip havde en fest i den dyne, jeg havde lagt frem til kammeraten der skulle overnatte efter byturen, men som tog hjem i stedet

Kat under cover!! Haha

mandag den 30. december 2013

Jeg lever et forkælet liv

I mit tidligere indlæg beskrev jeg den, nu overståede, jul.
Uden min familie..
Man skulle tro, at ham med de blå øjne havde læst indlægget, inden jeg har skrevet det!!

For den 25. hvor ungerne skulle komme til reste-fest, havde han sørme inviteret min mor og hendes kæreste, fordi: "Jeg synes det var synd, at du ikke skulle være sammen med familien til jul"


Jamen altså!!

Jeg har dælme skudt papegøjen, da jeg fandt ham!! :-)

Jeg sender min dybeste tak til dating.dk, hvor jeg var så heldig at hitte ham!!
Historien, kan du se her

En lille nytårsgave fra ham med de blå, fordi jeg altid har kolde tæer.. :-)

søndag den 22. december 2013

Forandringens vinde blæser.. Eller stormer... :-)

Det eneste i livet der er konstant, er forandring.
Ja, det er ganske vist!!

I år, som den første jul i mange år, skal jeg tilbringe juleaften alene. Altså ikke Palle-alene-i-verden, men uden min familie. For første gang i rigtig mange år, skal jeg være sammen med ham, jeg elsker. Det er ikke så dumt endda, jeg glæder mig!!
Men samtidigt er det lidt underligt, ikke at skulle være sammen med en af mine søstre, eller min mor. At jeg ikke er sammen med mine unger, er noget jeg har vænnet mig til gennem mange år. I hvert fald hvert andet år.
Det fædrende ophav vil jo også gerne se dem, denne ene aften om året. Og når den ene af tøserne så har arbejde på et plejecenter, hvor de også er gamle og syge den 24/12, så bliver der endnu længere mellem juleaftnerne sammen.

I år har de, vist nok ved en fejl, lovet sig væk til farmands residens, men så kommer de til reste-fest den 25/12, hos ham med de blå øjne.
Det glæder jeg mig til!

Når nu alt det er sagt, så er julen kommet lige tilpas. Jeg trængte så forfærdeligt til ferie og tanken om, at jeg først skal møde ind igen den 2/1-14, passer mig fint!!
Jeg glæder mig til at danse om et juletræ, for det er valgt fra, her hos mig, da jeg ikke er sikker på at kattene kan lade være med at kravle op i det.
Jeg glæder mig til at være sammen med min "nye" familie og ser frem til at holde endnu flere juleaftener sammen med dem.
Jeg glæder mig til at opleve julen med ham med de blå og jeg glæder mig over at han er kommet ind i mit liv.

Kan man så egentlig kalde mig en glad julegris??

En glad julemarcipangris??

Øf og glædelig jul til alle

lørdag den 23. november 2013

3/4 dels takt

Et forhold kan beskrives som en dans.
Det lå jeg lige i min seng og kom til at tænke på, her til morgen. (Og her vil jeg lige understrege at jeg IKKE følger med i den ellers meget omtalte tv-udsendelse på dr1 om fredagen)

Nogen gange er det en:
Tango: To mennesker der kæmper om, hvem der bestemmer
Samba: Fest og glade dage
Rumba: Forførelse
Flamenco: Så går bølgerne højt med store armbevægelser
Vals: En yndefuld bevægelse gennem livet

Jeg er ikke så god til flamenco, tango siger mig ikke noget, men vals, se det er lige mig!! Jeg er ikke yndefuld, snarere tværtimod, men tager tingene som de kommer. Og at have en dansepartner med blå øjne, DET er fedt!!!

Sagde jeg og valser videre

Lotte :-)