onsdag den 31. august 2011

Bare det snart var i morgen..

Jeg har taget fri fra mit arbejde, jeg mener godt mine kolleger kan holde skansen et par dage.. ;O) Nej pjat, selvfølgelig kan de det og jeg har jo trods alt feriedage at tage af. Jeg har planer om at deltage og i morgen kl. 12.00 starter årets store motorsports arrangement !! Uh jeg kan ikke vente!!

Min svoger kører Super Gas Bike, den ser sådan her ud ( når den har været igennem tiltshiftmaker )
Den er måske mere sjælden end køn, men den kører altså 201 meter på 6,206 sekunder!! Nr. 2 fra sidste års  raceday kørte på 6,207 sekunder.. En 1000-del sekund i forskel.. Det er dæleme ikke meget!!

Men udover ræset, består den kommende weekend af masser af musik, MASSER af mennesker, kolde øl, kram i store mængder og lugten af nitro og dækrøg.. :O)

Jeg er en del af svogerens Team Matsort og min MEGET svære opgave i dette team, består i, at drikke øl og være hyggelig!! Jamen hvor heldig kan man være?? :O) Det er en opgave jeg sådan liiiiige kan overkomme!! fnis
Jeg kører hjemmefra i morgen eftermiddag engang og skal tilbringe aftenen sammen med teamchefen, svogeren og hvem der nu ellers dukker op. Og der plejer altid at dukke nogen op! Fredag formiddag ankommer min søster, når hun har sendt sine unger i skole (Ja de går så hjem til deres far, når skolen er forbi, hun lader dem ikke gå for lud og koldt vand hele weekenden) Hun har bedt mig, i samme sekund, som jeg ser hendes bil, åbne en øl til hende. Derfra går det bare ned ad bakke.. :O) en hel dag og aften i hyggeligt lag med to af de mennesker jeg holder allermest af og lørdag morgen kører jeg hjem igen.
Min veninde skal giftes med manden i hendes liv og jeg har fået lov til at være med til at fejre dem.

Det bliver en dejlig weekend. Håber din bliver lige så hyggelig!!


7 kommentarer:

  1. Din opgave er også at passe mig, se DER bliver tingene en del vanskeligere!!
    Men hyggeligt, det bliver det, det kan ikke andet:o)

    SvarSlet
  2. Uh ja det har du jo ret i, men jeg skal nok gøre hvad jeg kan!! ;O)

    SvarSlet
  3. God fornøjelse og jeg glæder mig til vi ses til bryllup på lørdag...
    Kh. Di

    SvarSlet
  4. I må rigtig gerne drikke en kold øl for mig!
    Rigtig god fornøjelse med hele weekenden :-)

    SvarSlet
  5. Vi snupper lige en for dig Kirsten!! :O) Og tak, det skal nok blive godt og vejret tegner sig jo fra den pæneste side

    SvarSlet
  6. Hvor lyder det hygsomt, og vejret i dag er også godt, så alt i alt...

    SvarSlet
  7. Ser ud til at blive en rigtig dejlig og forlænget hyggelig weekend, nyd den nu.
    I kærlige tanker, god weekend.

    SvarSlet