søndag den 28. august 2011

Jamen altså....

Jeg skal jo til bryllup i næste weekend.. Og da jeg ikke kan komme i de pæne camouflage-bukser jeg lige har syet, så har jeg jo for lang tid siden, som du kan se her..  blogget lidt om det ..
Blev før ferien "bortført" af mine unger, til Stof 2000 for, som de sagde, så VILLE de være med med til at bestemme lidt over den kjole.. Fik køb noget rigtig lækkert stof, som jeg aftalte med min mor, hun ville sy en kjole af.

Hun er lige kommet hjem, fra den DEJLIGSTE ferie i Sydafrika, hvor hun, sammen med min niece, har fået en ordentlig en, på opleveren.
Mens hun var væk, var jeg sammen med mine to bedsteste veninder og under denne aften, kom jeg til at tænke på, at når mor nu kommer hjem fredag, efter 24 timer i fly og lufthavne og efter 10 dage, hvor de indre magasiner er blevet fyldt godt op med indtryk, så er det nok ikke lige kjole hun har mest lyst til at koncentrere sig om.
Og med kun en enkelt uge til deadline, så bliver det nemt for stresset. Derfor valgte jeg altså at tage stoffet med hjem og sy den selv.

Købte et mønster med tynde stropper, wienerlæg foran på kjolen og rynker bagpå. Gik i gang i fredags og glædede mig, for kjolen på billeder er bare SÅ flot!!
Syr foret først, for, som jeg mener, skal man lave fejl, så er det smartest at gøre i foret, det er der jo ingen der ser.. Hopper i det og spurter ud til spejlet.. Hvad gør man når den flotte kjole på pigen på billedet, smyger sig om hende og når man så kigger i spejlet og ser en HØJGRAVID ELEFANT MED EN KÆÆÆÆÆMPE RØV?????
Man smider møget hen i en krog og sig selv ind på sofaen... Laver en aftale med søsteren om at køre i byen lørdag formiddag og købe en ny..

Lørdag vågnede jeg så kl. 06.00 (forbaskede indre vækkeur) lå der og tænkte på det der cirkustelt, som jeg under ingen omstændigheder, vil have på ud i verden og da slet ikke til et bryllup..
"Hvis jeg nu klipper den til, så wienerlægget og rynkerne bagpå, forsvinder, så kan det være det virker??" Hvis det gør, så sparer jeg pengene til en ny kjole og jeg har jo ligesom sat mig i hovedet at det er den hjemmesyede jeg skal have på..
Hopper ud af sengen og kl 6.30 går jeg i gang med saksen..
Jeg aflyste aftalen med søsteren.. Nu mangler jeg bare at lægge den op og sy stropperne fast bagpå. Og så lige sy en "klud", som jeg kan have over skuldrene, når jeg skal ud og ryge.. Eller bingovingerne trænger til at blive varmet lidt op...

8 kommentarer:

  1. Ej, hvor er den blevet flot.
    Glæder mig til at se dig i den på lørdag.
    Knus Di

    SvarSlet
  2. Hej min søde unge. Den ser rigtig flot ud og du lettede virkeligt et pres. Jeg havde bestemt, at denne uge skulle gå udelukkende med kjolesyning, og skrækscenariet var, at det selvfølgelig ville drille, men dårlig samvittighed har jeg alligevel. Tak fordi du overtog og selv har bøvlet med problemerne.
    Kærlig hilsen din moar.

    SvarSlet
  3. Min køre mor, hvis du bare vil komme ind og hjælpe mig med at lægge den op, så er jeg glad :O)
    Men det gør du jo heldigvis og vi ses kl 16.00
    Kram

    SvarSlet
  4. Kvinder kan selv! Også uden moar - den ser flot ud!

    SvarSlet
  5. Wauh! Den er vist et hit!!!

    SvarSlet
  6. Helt ærligt Lotteriet, du ser hvad du vil se, tænk over det næste gang du bliver vedmodig over et eller andet.
    I kærlige tanker, god Onsdag.

    SvarSlet
  7. Tak for alle de pæne ord, jeg tror aldrig jeg har haft et stykke selvgjort tøj, der har givet så mange positive kommentarer!!:O)

    SvarSlet