De første bukser

Jeg har syet masser af bukser til mig selv i tidens løb. Som i masser!! Har et problem med at finde dem lange nok i butikkerne..
Så min symaskine tilbage fra 1988 har været flittigt brugt i årene og da mine børn blev komfirmeret, for næsten 10 år siden, fik de hver en symaskine.
Jeg håbede jo lidt på, at de ville tage den samme interesse op.
Men nej...
De har stået næsten uberørte hen..

Indtil i dag :-)

Min yngste havde købt stof til bukser til sig selv og jeg har hjulpet hende med at lave et mønster.
"Hvis du får tid, så må du altså gerne sy bukserne for mig" lød beskeden. Jeg har jo fundet manden i mit liv og lysten til at sidde ved maskinen, er ikke så stor, som da jeg var alene.
Det der kæresteri, det tager tid!! :-)

Så ungen fik besked på, at hun kunne kommer herop og sætte sig til den ene maskine, så satte jeg mig ved min og så kunne vi sy to par bukser på den halve tid.

Det kom ikke til at passe, for det har taget hele aftenen, men hun har faktisk syet et par bukser helt selv!! Og drog hjem med to par spritnye bukser i tasken! Og en mave fyldt med selvtillid!!
Fik meldingen inden hun gik ud af døren: Det var IKKE sidste gang jeg skal sy!!!
Mor er stolt.  Og glad.