Jeg har i flere omgange indrettet min baggård med et plastic-drivhus og det har været med blandede resultater. Det første gav en masse grønt, lige som det skulle, men det blæste væk lige så snart der var en svag brise. Og i min baggård blæser det altid. Som i ALTID!!! Også selvom det er helt vindstille..
Jeg fatter det ikke..
Nå, men ham med de blå øjne, sagde allerede før jul, at "vi bygger da bare et ordentligt drivhus"
??
Og hvodden havde han så liiige tænkt sig at gøre det???
Han brugte et par aftener, på at tegne et drivhus, måle op og skrive ned.
Plader blev anskaffet, svogeren havde en masse lægter liggende som han ikke skulle bruge og søm, skrue, hængsler osv, ja det havde ham med de blå da liggende i kælderen..
For pokkert da, jeg er altså heldig!! Ikke bare er han sød og dejlig, han har også skruet hænderne rigtig på. Plus en velassorteret kælder. :-)
Jeg brugte lidt af påsken på at male lægter og i denne uge gik vi i gang med at bygge
Læg mærke til snebunken |
Skelettet er færdigt, kun spær mangler |
Nu med spær og de første plader |
Færdigt!! Jeg er en meget glad tøs, der bare vil have sol og varme, så jeg kan komme i gang med at plante ud!!! Kom glad, forår!! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar