Nej det er en af mine tidligere kolleger, der er gået på efterløn. Hun var med til at uddanne mig, dengang jeg var elev. Vi arbejdede sammen i mange år, inden Kommunalreformen i 2007 skilte os ad.
Siden har vi arbejdet sammen et enkelt år, da jeg fik et vikariat på hendes kontor.
Nu er hun så gået på efterløn og vil bare nyde livet, være far- og mormor på fuldtid og rejse ud i verden.
Men tænk, at kunne gøre som man vil, når man vil og så have muligheden for det.
Suk..
Jeg har selvfølgelig købt en gave til hende.
Viserne ligger nede i bunden af ur-kassen, for fra nu, er det jo ligemeget hvad klokken er. :-)
Nyd dit otium, Lis!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar