torsdag den 28. august 2014

Ahh :-)

Ham med de blå er på messe.. Tog afsted tirsdag morgen og kommer først hjem fredag aften.. Han har en fest!! Tidligt op og sent i seng, med en masse sjove mennesker som gør ham glad. Og jeg under ham hvert et øjeblik!!
Hvorfor skulle jeg ikke det??
Han gør jo mig glad, hver eneste dag!
Og der skal fyldes på i den ene ende, før der kan komme noget godt ud af den anden.. Misforstå mig ret.. ;-)


Mit liv er blevet forandret i en retning jeg ikke havde turde drømme om, ikke engang om natten!!!
I flere år har jeg haft nogen tilbagevendende "panik-anfald", det vil jeg i hvert fald kalde dem. Men ikke som så mange andre mennesker kategoriserer et panikanfald.

Jeg har svært ved at beskrive det, har indtil for et par år siden troet at det "bare" var klaustrofobi, men det forekommer også ude på gaden, hvor man jo så absolut ikke er lukket inde i et lille rum.
En fornemmelse af flugt, af at: "jeg skal bare væk og det er lige nu".
Ved kram af mine nærmeste, både ham med de blå og af mine unger. De tre mennesker tættest på mig!! Når jeg gik på gaden og fremmede kom gående imod mig.. Uden at vi skulle kommunikere eller overhovedet behøvede at se på hinanden, kunne de dukke op. De irriterende anfald.
Som kun varer et par sekunder, men som føles som år..
Så da jeg i juli blev et år ældre, så ønskede jeg mig et gavekort til en hypnosebehandling.

Nu tror du måske at hypnose, er det fis du ser i tv. Hvor folk opfører sig som kyllinger og det, der er værre.
Men hypnosen er meget, meget mere end det!!
Det hjælper! Som de siger, at" hvis du kan forestille dig det, så kan det blive sådan"! Medmindre selvfølgelig du mangler en arm, så kan den altså ikke vokse ud igen..

Afsted drog jeg og efter små tre timers snak og hypnose, er jeg langt over halvvejs, med at få det skidt udryddet.
Jeg skal til opfølgning om en uges tid og så er det helt væk! Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, på nær dengang jeg meldte mig under fanerne på dating.dk, that is.. ;-)

Min ene datter har lidt af angst og depression i flere år og har været så medicineret, at hun næsten var selvlysende. Hun er nu nede på næsten ingen medicin, med lægens hjælp selvfølgelig, for antidepressiver, skal man trappes ud af med hans/hendes hjælp.
Efter at havde fået hypnosebehandlinger, så er hun nu så langt i sit liv, at hun er begyndt at lægge planer for sin fremtid!!!!
Det havde jeg aldrig forestillet mig at hun kunne komme dertil. Ønsket, ja men aldrig turde håbe..

Så hvis du går og tumler med et eller andet, der spænder ben i hverdagen, så kig her, ring til dem og gå en ny hverdag i møde!!
Det virker!
Straks man vender ryggen til, så snaver han med en anden.. Hihi

Nu vil jeg pakke mine sydfrugter for at  drage til Djursland i morgen tidligt og tilbringe weekenden i det fri, med solskin, kolde øl, masser af mennesker, ræs, duften af dækrøg og Nitro og glæde mig til at ham med de blå, kommer i morgen aften.

Pas på dig og dine

Lotte :-)