søndag den 21. december 2014

Julen er lige om hjørnet

Ham med de blå har fødselsdag den 20/12.. Og i år fylder han 50..
Og at holde stor føsdasfest den 20/12.. Der er så mange der har en masse arrangementer i december, så det ville muligvis blive en lille fest.
Han valgte at holde den midt i november. Hvilket var superhyggeligt!! En masse søde, sjove, skægge og skøre mennesker i en skøn forvirring.

I går var det lige noget af den nærmeste familie der kom forbi, til glögg, æbleskiver og hjemmelavet pizza. En super dejlig dag med familien.

Nu står julen for døren og jeg er klar.  Den ene unge skal arbejde, den anden tager ud til sin moster. Efter lidt pres fra kusinen.
Så juleaften holdes med svigerfamilien og det bliver godt. Gaverne er på plads, maden er planlagt og lillejuleaften tilbringer vi med ungerne, så vi lige kan ønske hinanden glædelig jul.

Glædelig jul til jer allesammen, som læser med her.


Lotte :-)

onsdag den 22. oktober 2014

Ferie

For første gang i flere år, har jeg holdt efterårsferie. Når ens unger forlængst er færdig med skolen, så træder man naturligvis et skridt tilbage i ferieplanlægningen på arbejdet. Dem med skolebørn, har selvfølgelig fortrinsret. Jeg kan jo holde ferie på alle andre tidspunkter.

I år var det anderledes..
Min søde "svigerfar" fylder 80 til december og som han siger, så er familien ikke så stor længere (Han er den yngste af en flok på 11) Men mange af de andre søskende er desværre gået bort og hans lyst til at holde fest, er ikke så stor.
I stedet, inviterede han sine sønner, deres kærester (mig bl.a.) og barnebarnet en tur til Kreta. "Svigerinden" havde taget sine børn med, så vi var 8.

Nu har jeg jo haft nogen ting at bøvle med i tidens løb, angst, klaustrofobi og den slags "guf", så tanken om en flyvetur, står ikke højest på min ønskeseddel.
Og mine forsøg på at overtale dem til en tur i Lalandia, hvor der både er vand og varme, lykkedes ikke.
Jeg gjorde ellers hvad jeg kunne..
En bombetrussel mod Lalandia Rødby gjorde heller ikke sagen nemmere for mig.. :-)

Så der blev bestilt en tur til Kreta.. Heldigvis har jeg været omkring hypnotisøren, som også lige gjorde noget ved den grimme fornemmelse, så min skræk var ikke så stor da afrejsedatoen nærmede sig. For uden det, så tror jeg faktisk at jeg var blevet hjemme.

Lørdag nat kl 3.00 ringede vækkeuret.. Det er dælme tidligt!!! Mit vækkeur har ikke engang fået tal på, så tidligt!! Men op kom jeg og afsted mod Billund. Mine unger kørte mig derud og kunne så køre i min bil hele ugen. Det passede dem fint. :-)

Magen til uorganiseret myretue, skal man godt nok lede længe efter!!! Du milde himmel, jeg var glad for at, jeg ikke var alene. Ellers havde jeg aldrig fundet ud af, hvor jeg skulle hen!!

Flyveturen var ikke spor slem, det var smaddersjovt, at se startbanen under starten. SAS har sat kamera op under flyet, så man kan følge med. Men HOLD DA SÅ LIGE FEST det er kedeligt at flyve!!! De længste 4 timer i mit liv, føltes det som..
Men ned kom vi, på Kreta i overskyet men varmt vejr.
Kørte en time i bus inden hotellet viste sig.
Vi blev indlogeret i hver sin et-værelses lejlighed ved siden af hinanden og dagen efter, viste vejret sig fra den bedste side. Blå himmel, solskin og 25 graders varme.
Hvilket holdt resten af ugen. Ahh siger jeg bare!!

















 Det er IKKE sidste gang, jeg skal på ferie med flyver!! Jeg skal bare have en bog med, en pude, så jeg kan sove lidt og så noget mad ombord, så går det jo alligevel.

De fedeste tur og en gang skal jeg ud at rejse med mine unger!! Måske kan vi lokke min mor med?? Kunne være SÅ hyggeligt!!

torsdag den 28. august 2014

Ahh :-)

Ham med de blå er på messe.. Tog afsted tirsdag morgen og kommer først hjem fredag aften.. Han har en fest!! Tidligt op og sent i seng, med en masse sjove mennesker som gør ham glad. Og jeg under ham hvert et øjeblik!!
Hvorfor skulle jeg ikke det??
Han gør jo mig glad, hver eneste dag!
Og der skal fyldes på i den ene ende, før der kan komme noget godt ud af den anden.. Misforstå mig ret.. ;-)


Mit liv er blevet forandret i en retning jeg ikke havde turde drømme om, ikke engang om natten!!!
I flere år har jeg haft nogen tilbagevendende "panik-anfald", det vil jeg i hvert fald kalde dem. Men ikke som så mange andre mennesker kategoriserer et panikanfald.

Jeg har svært ved at beskrive det, har indtil for et par år siden troet at det "bare" var klaustrofobi, men det forekommer også ude på gaden, hvor man jo så absolut ikke er lukket inde i et lille rum.
En fornemmelse af flugt, af at: "jeg skal bare væk og det er lige nu".
Ved kram af mine nærmeste, både ham med de blå og af mine unger. De tre mennesker tættest på mig!! Når jeg gik på gaden og fremmede kom gående imod mig.. Uden at vi skulle kommunikere eller overhovedet behøvede at se på hinanden, kunne de dukke op. De irriterende anfald.
Som kun varer et par sekunder, men som føles som år..
Så da jeg i juli blev et år ældre, så ønskede jeg mig et gavekort til en hypnosebehandling.

Nu tror du måske at hypnose, er det fis du ser i tv. Hvor folk opfører sig som kyllinger og det, der er værre.
Men hypnosen er meget, meget mere end det!!
Det hjælper! Som de siger, at" hvis du kan forestille dig det, så kan det blive sådan"! Medmindre selvfølgelig du mangler en arm, så kan den altså ikke vokse ud igen..

Afsted drog jeg og efter små tre timers snak og hypnose, er jeg langt over halvvejs, med at få det skidt udryddet.
Jeg skal til opfølgning om en uges tid og så er det helt væk! Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, på nær dengang jeg meldte mig under fanerne på dating.dk, that is.. ;-)

Min ene datter har lidt af angst og depression i flere år og har været så medicineret, at hun næsten var selvlysende. Hun er nu nede på næsten ingen medicin, med lægens hjælp selvfølgelig, for antidepressiver, skal man trappes ud af med hans/hendes hjælp.
Efter at havde fået hypnosebehandlinger, så er hun nu så langt i sit liv, at hun er begyndt at lægge planer for sin fremtid!!!!
Det havde jeg aldrig forestillet mig at hun kunne komme dertil. Ønsket, ja men aldrig turde håbe..

Så hvis du går og tumler med et eller andet, der spænder ben i hverdagen, så kig her, ring til dem og gå en ny hverdag i møde!!
Det virker!
Straks man vender ryggen til, så snaver han med en anden.. Hihi

Nu vil jeg pakke mine sydfrugter for at  drage til Djursland i morgen tidligt og tilbringe weekenden i det fri, med solskin, kolde øl, masser af mennesker, ræs, duften af dækrøg og Nitro og glæde mig til at ham med de blå, kommer i morgen aften.

Pas på dig og dine

Lotte :-)

søndag den 29. juni 2014

Teltvogn

Mange har en teltvogn, det er der jo ikke noget forkert i. Den er både smart og nem at håndtere.

Vi har ind i mellem brug for et sted at sove, når vi er på farten og det er ikke lige en teltvogn eller en campingvogn vi har lyst til. Sådan en kræver jo også et sted til opbevaring, alle de dage, hvor vi ikke skal sove ude.
Og med to adresser i hver sin lejlighed er det jo ikke udendørsplads vi har mest af (heller ikke indendøre, for den sags skyld)
Ham med de blå har købt en to-sæders bil, med masser af plads bagi. Til ting og sager, men den er ikke lang nok til at vi kan ligge i den, udstrakt i hvert fald.
Så da vi, her i weekenden, var inviteret til en fest, hvor vi med sikkerhed, ikke var i stand til at køre hjem fra, så måtte vi finde på noget. Vi kunne jo tage et telt med. Men et telt, er nu sjovest, når man er sikker på godt vejr. Hvilket vejrudsigten ikke lige kunne love os.

Så vi lavede en teltvogn bag i bilen. Et stort "spækbræt" blev skåret til, så det passer med bagagerummets bagende, så man kan skubbe det ind i bilen. (Jeg er bare glad for, at der ikke er en blodrille i kanten hele vejen rundt :-) )

 Men der er en niveauforskel, fra bunden af bagagerummet op til den yderste kant og for at vi ikke skal ligge med fødderne opad, lavede vi endnu et bræt og satte lister under dem begge, så niveauet bliver ens. Eller næsten i hvert fald. Men det er jo ikke nok bare med en plade at ligge på, for bagklappen skulle jo så stå åben. Hvilket kan blive temmelig koldt om natten.. I Danmark.. Om sommeren..

Et billigt festivaltelt fra Harald Nyborg, som jeg aldrig har brugt, blev klippet, nærmest midt over og kanten rundt blev draperet med små magneter, fra noget legetøj. Jeg syede en løbegang i bunden af teltet til at føre en tilskåret teltstang gennem og to små huller er blevet boret ind i kofangeren, helt ude i siderne. Så bunden er sat fast i bilen. Kofangeren er lavet af plast, så magneterne kan ikke sidde fast der.
Så var vi klar.
Det hele tager under 10 minutter at sætte op og det eneste vi nu mangler er, to foldemadrasser, til at ligge på, for endnu en nat i vognen på en luft-tom luftmadras, det orker jeg ikke!!! Heller ikke selvom vi lånte os frem til et par stolehynder og et vattæppe..
Lidt slattent telt, men bunden kan faktisk trækkes ca. 30 cm længere ud
Det ser da hyggeligt ud, ikke?
Og dette, altså udsigten, er da ikke det værste at vågne op til, efter kun en enkelt regnbyge i løbet af natten.

Livet med ham med de blå er godt!! 
:-)

søndag den 22. juni 2014

Vi skaber skab

Ham med de blå, han er heldigvis meget kreativ og har hænderne skruet rigtigt på!! Hvilket er mit held.
Jeg har en masse ideer, men evnerne er der ikke altid...
Og da slet ikke når det er at bygge noget!! Der giver jeg op. Jeg har heller ikke det rigtige værktøj, selvom man kan lave utrolige mange ting, med en steakkniv og en neglefil!!!

Ham med de blå er kommet i besiddelse af et par skydelåger til et skab. Sådan nogle er hamrenede dyre, har jeg fundet ud af.  Så han blev enig med sig selv om, at der skal et klædeskab til.

Så vi er gået i gang. Det har taget tid, men når arbejde, to hjem (det ene med to katte) skal besøges, en tur til Le Mans med gutterne og der ind i mellem også skal slappes af, ja så tager ting tid. Store ting tager lang tid..
Og det er et stort skab!! Man kunne godt bo i det!! :-)


Trådkurve er indkøbt via den Blå Avis og guloggratis og selvom jeg har været helt i Varde og hente, så har vi stadig sparet over 300 kr.
I dag er vi kommet så langt, at de hylder der også skal være der, er blevet grundet, alle hjørner er blevet fuget (hey jeg kan bruge en fugepistol!!) og ydersiden af skabet er blevet beklædt med gips. Så det begynder at ligne noget.

Ligesom haven.. Jamen altså jeg nyder de få kvm vi har at gøre godt med!! Og hyggehuset trives og er lige ved at være en ren jungle at finde rundt i !! På trods at det kun er 2,1 kvm!! :-) Okay, indrømmet.. Jeg kan altså også blive væk i en tændstikæske... Men det er hyggeligt og jeg synes det er så sjovt!!


Alt i alt, så nyder jeg livet og tænk, hvad en profil på dating.dk kunne føre med sig!! Det havde jeg altså aldrig turde drømme om!!

lørdag den 22. marts 2014

Flyttedag

Mit hyggehus er flyttet hjemmerfra..
Snøft.. Det står ikke længere ude i baggården og skærmer for udsigten til højhuset..
Jeg bliver overrasket hver gang jeg trækker gardinerne fra i soveværelset, fordi jeg kan kigge ud på parkeringspladsen. Jaja jeg er ikke den hurtigste knallert på havnen, men jeg ved det godt! :-)

Det er flyttet ned til ham der har bygget det.. Ham med de blå.

Og nu bor det her:
 Det bliver så godt!! Både at få plantet til men også til at se hvilket udbytte der kommer ud af det!

Jeg er glad

søndag den 26. januar 2014

Hekse-kommode

Min søster fylder 40 i næste uge og skulle fejres i går.
Hun er simpelthen født i det forkerte århundrede!! Hun bager, sylter, henkoger, planter, dyrker, samtidig med, at hun har fuldtidsjob og 5 børn!! (Den ene dog "på gule plader") Tiden, ved jeg simpelthen ikke, hvor hun har fra. Måske er det fordi kæresten ikke har tv??

Sidste sommer lavede hun the af tørrede brændenælder og alt muligt andet, som jeg ikke ved hvad var. Vi har drillet hende meget med, at hun vimser rundt i skoven om natten, med en spids hat mens hun gnækker højlydt. Hun mangler bare den sorte kat..
Når alt det er sagt, så er hun hamrende god til at lave alt det. Det smager himmelsk!!
Og nej, det var næsten ikke misundelsens grønøjede uhyre der stikker sit grimme hovede frem her. :-)

Hun har snakket om at hun ville have lavet en kommode til at tørre alle disse ting i. Ligesom den Bonderøven i tv har lavet til humle.
Ham med de blå, foreslog at vi lavede sådan en til hende, når hun nu havde inviteret til fødselsdag.

En tur i genbrug og et par ture i Harald Nyborg og vupti - et stik tørre-kommode.
Nu venter vi bare på foråret og hun kan slet ikke vente!!
Nederste skuffe med en varmeblæser

Skuffebund med trådnet

Spraymalet med tavlelak, så hun kan skrive på skufferne, hvad der er i
Nu med nypudsede håndtag og hygrometer i øverste skuffe
Der er selvfølgelig huller i bagsiden af øverste skuffe, så luften kan komme ud igen.
Ham med de blå? Det er ham der har lavet det meste, jeg har "bare" holdt støvsugeren og drukket et par øl undervejs. Men hyggeligt, det har det været!!! :-)

lørdag den 25. januar 2014

Kong Dip og prins Guf

Mine katte er til stadig underholdning. De gør noget tosset, som får mig til at grine, hver dag. :-)

Man kan vel godt kalde dem livsnydere, se selv:
det er en meget populær taske jeg har mit strikketøj i 

Dip nyder livet - tyk, en sænket kat

Guf hygger i armen, for en gangs skyld, uden at jeg skulle holde fast på ham

Guf har fået sig moslet ind i tasken
Lidt arbejde er der kommet af pindene
Til en veninde
Det er den første og den har været et år undervejs. Hvorfor er det meget sjovere at strikke til sig selv??

For disse to har kun været et par måneder undervejs..
Desværre er denne blevet filtet en smule, da den blev vasket, men varm, det er den!!

Samme snoninger på denne, men ikke nemt at se i meleret garn. Helt vildt hyggelig at nusse rundt i!!
Jeg er begyndt at overveje om jeg kan bruge det sidste "Mor Aase-garn" så jeg kan lave en mere i en kombination af de to farver. Mest fordi jeg ikke har garn nok til endnu en ensfarvet.. :-)

søndag den 19. januar 2014

De indre dæmoner skal dø, skal de!!!

Ham med de blå øjne, han har et rigtig fornuftigt forhold til alkohol. Dette er ekstremt vigtig for mig, da jeg har levet i et forhold, hvor alkohol var noget man drak sig totalt væk i, i mange dage i træk, i mange år..
Så det var en af de ting, der blev lagt meget vægt på, da jeg ledte efter en kæreste. Han skulle kunne drikke sig midt over, en gang i mellem og så være rar, sød og ædru alle de andre dage.

Ham med de blå, han tog på drengetur i går. Jeg ønskede ham den dejligste dag og jeg mente hvert et ord!! Havde INGEN betænkeligheder ved at lade ham tage afsted, da han trængte til lidt mandehørm. Og da han skrev, at de ville daffe videre i byen efter gocart-tur og middag, var det helt fint med mig.

Klokken meget tidligt i morges, kom han dinglende ind af døren og skiftevis sagde: "Hov!!" og fnisede højt, da var det bare sjovt. Han landede i sengen og spurgte hvorfor det hylede sådan i riggen (Det var selvfølgelig vinden der susede i vinduet) og jeg hviskede at det var vinden, så kom det promte: "Så er det derfor det gynger sådan"
Der var jeg lige ved at falde ud af sengen af grin!!

Han faldt hurtigt i søvn og så var det, at de indre dæmoner slog til.. Hårdt og grimt.
"Har han nu fået smag, for at være fuld?"
"Hvor lang tid går der inden han er ædru igen?"
"Hvor mange undskyldninger skal jeg nu finde på, for at dækker over ham?"
"Hvor mange gange kan han nå at såre mig, inden han bliver ædru igen?"
Jeg opgav at sove videre..

Blot for at sidde i sofaen og slå mig oven i hovedet.. For hel.. hvor er jeg åndssvag!! Han er jo ikke ham, der gjorde den slags!!
Men følelsen sad i kroppen indtil vi fik snakket om det og det hjalp.

Jeg er ikke længere den, jeg var dengang, jeg er blevet voksen, jeg er blevet klogere og jeg ved, at ham med de blå, er ham jeg vil have. Jeg skal ikke redde ham, fra flasken eller på nogen anden måde.
Han kan selv!

Nu skal jeg bare begrave de satans dæmoner, sammen med den fornemmelse, jeg altid får, når lugten af sprinklervædske når ind gennem blæseren i bilen.
Det går i den rigtige retning!!
Kong Dip havde en fest i den dyne, jeg havde lagt frem til kammeraten der skulle overnatte efter byturen, men som tog hjem i stedet

Kat under cover!! Haha