Start med at komme ketchup i en lille skål, og jeg vil anbefale dig en Heinz tomatketchup, da den har den rette syre til barbecuesaucen. Men andre typer ketchup kam selvfølgelig også anvendes.
Rør så sennep ud i ketchuppen, og derefter paprika og hvidløgspulver.
Fortsæt med hvidvinseddike (eller en lignende lys eddike) og lidt soja.
Så skal der røres brun farin i, og her er det vigtigt, at du rører så længe, at farinen (sukkeret) er helt opløst i barbecuesaucen.
Til sidst kommer du chipotle eller lidt almindelig chilipulver i, indtil du har den rette styrke. Fordelen ved chipotle er, at det tilfører din barbecuesauce lidt røgagtig smag.
Lad barbecuesaucen hvile 10 minutter inden brug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar