torsdag den 4. november 2010

Tanker og overvejelser

Jeg har længe fulgt lidt med på bloggen, læst de forskellige indlæg og overvejet om jeg selv skulle oprette en blog.
Alle skriver hyggelige ting om hvad de går og sysler med (nogen er også i gang med større ombygninger) og alting ser så perfekt ud.
Min verden er alt andet end perfekt, så hvad skulle jeg skrive, HVIS jeg nu oprettede en blog?
Jeg avler ikke selv mine frugter og grøntsager, som sidenhen bliver syltet, henkogt og puttet i de fineste glas med ternet stof på, eller bagt til de lækreste tærter.
Jeg har ikke gang i så meget håndarbejde, at jeg med få dages mellemrum kan fremvise et billede af, at "nu er jeg nået så langt"
Generelt set så er jeg nok ret kedelig....og doven....og...

Men så var det, jeg faldt over et indlæg fra Frau Putz. Du kan se indlægget her 
Hun er en af dem jeg har fulgt gennem nogen tid, for jeg kan godt lidt den måde hun skriver på og hendes syn på verden.
Hun har skrevet et indlæg om alt det, der normalt IKKE kommer med på bloggen, nemlig når manden er en idiot, når ungerne har rullet sig i mudder og når vasketøjet truer med at sprænge vasketøjskurven. Hun er endda så modig at vedhæfte billeder!! Dyb respekt herfra!!

Da besluttede jeg mig for at oprette min egen blog! :O)

Mit liv er nemlig ikke "glansbillede-agtigt"(jeg er et rodehovede) jeg har ikke en kernefamilie (jeg bor alene, med to katte og ungerne er flyttet hjemmefra) og jeg har ikke en have det strutter af frodighed ("haven" består af 15 krukker i baggården)

Men jeg lyst til at være en lille del af blogverdenen, for selvom jeg måske ikke er "overskudsmor" så mener jeg at jeg måske kan bidrage til et enkelt smil eller to rundt omkring. Og det er jo ikke så ringe endda. :O)

5 kommentarer:

  1. Hej søde Lotte

    Rigtig hjertelig velkommen til blog-verdenen.
    Dejligt at du er kommet her ind.

    Men det er noget fis, at du skriver at du ikke er en overskudsmor, for det er du.

    Du er der for dine tøser, ligeså snart de har brug for dig. Det er måske ikke på de områder hvor så mange andre er der, men på andre måder, som er lige så meget værd.

    Håber du forstår meningen i mine ord, du kender mig jo.

    Mange kærlige knus
    Di

    SvarSlet
  2. Kære Di
    Tusind tak for de søde ord, du gør mig sq helt forlegen!Jeg ved godt hvad du mener. ;O)

    Jeg prøver i hvert fald og som min far siger, så er ingen forpligtet ud over deres evner og dermed heller ikke mig. Hihi det skal måske være min nye leveregel??

    SvarSlet
  3. Hejsa igen
    Ja det ville være en fantastisk leveregel.

    Glæder mig til vores tøsetur d. 19.

    Knus og god weekend

    SvarSlet
  4. Osse mig, en hel dag med verdens bedste veninder, så bliver det ikke bedre!

    SvarSlet
  5. Ja det bliver bare så godt.

    Tønder og Tyskland - here we come......

    SvarSlet