En af mine venners kone skal nedkomme om tre måneders tid. Hun er, for nyligt, kommet til Danmark og kender ikke så mange her. Jeg har besluttet mig for at give hende en barselsgave, når det lille vidunder kommer til verden, det gør man jo i Danmark.
Så jeg har været en lang tur rundt i "huskerens" mange snørklede veje, for at se om jeg kunne komme i tanke om noget jeg kunne lave til den lille nye verdensborger. Jeg har gennem flere år syet en tøjkanin som barselsgave, den kan vaskes og der ikke noget der kan falde af.
Jeg kan desværre ikke finde mønsteret i mine blade, så jeg kan vise dig det, men jeg har et billede af den i stor størrelse.
Han hedder Palle
Det hele startede da min søster fik den yngste, han fik en lille Palle, ligesom mønsteret i Ingelise Sy&Strik. Hans mor var så letsindig at sige: "Det kunne være smaddersjovt at have en i stor størrelse." Jeg tog mønsteret og 4- doblede alle mål. Hold da op den blev stor! Jeg kunne være inde i den, (inden den blev fyldt, selvfølgelig)
Fyldet bestod af hånklæder og gamle lagner klippet i strimler. En nem måde at få ryddet op i gemmerne!
Palle (den lille af dem) har gennem årerne fået skylden for alverdens ting. Nevøen havde været puttet for at sove middagslur og da han skulle op igen, var hele sengen splittet ad. Alt, selv madrassen lå på gulvet.
Han blev selvfølgelig spurgt hvad han havde lavet og ungen så på sin mor og så MEGET uskyldig ud mens han sagde: " Jamen mor, det var Palle!" :O)
En anden barselsgave er Løven Leo. Også fra Ingelise Sy&Strik
Han kom godt nok til at hedde Løve Per, men han blev vist brugt meget, efter hvad jeg kan forstå.
Jeg tror nok jeg har besluttet mig for en Palle, men der jo noget tid endnu, så planerne kan ændres mange gange inden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar