Jeg ved simpelthen ikke hvor tiden bliver af??
Det var da lige i går at de var sådan nogle små søde tutter der, ligesom de efterhånden verdensberømte tvillingedrenge fra youtube, nussede rundt i sokker og ble og talte baby´sk så vi andre blot kunne føle os udenfor.. De HAR altså et indbyrdes sprog, før de får vores! Mine havde i hvert fald.
De kunne sidde i hvert sit hjørne af kravlegården og pludre, for lige pludselig, slå en kæmpelatter op, begge to!!
Men nu er det slut, med det der baby-halløj, de er blevet voksne og klarer sig selv.
Som mit tidligere indlæg viser, så hjælper jeg dem ind i mellem, når der er noget de ikke selv lige kan se sig ud af. Er det ikke det, der er en del af forældre-rollen?? At hjælpe hvor man kan og skubbe dem i den rigtige retning.. Give dem vinger og lære dem at flyve.
Jeg kørte lige forbi deres hjem her til morgen, de har ferie, så de sover jo så tidligt på dagen. De bor lige ved siden af en bager, så jeg indkøbte 4 rundstykker, som blev anbragt på deres dørmåtte sammen med to flag.
Vel ankommet på arbejde, blev der sendt en sms til dem, at den, der kommer op først, lige skal åbne hoveddøren.
I eftermiddag kommer de hjem til mig, hvor vi skal hygge og spise aftensmad sammen. Det bliver dejligt at være sammen, men det er det nu altid.
Jeg synes nu bare det er lidt underligt at have to så store børn, når jeg nu føler mig som en på 29...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar