Endelig!! Endelig kom der hul igennem til nettet i en hastighed der er til at leve med!! Jeg har i MEGET lang tid haft en computer, der ikke rigtig kunne trække bloggen. Hvis jeg åbnede en af de mange spændende indlæg, så gik skidtet ned!! Hver gang!! Og det tog minimum 20-30 minutter før det var brugbart igen.. Jeg er ellers et meget tålmodigt menneske, men ikke SÅ tålmodig.. :O)
Mine døtre har, for deres børneopsparing, købt sig hver en bærbar computer og jeg har så arvet deres gamle computer.. Men da den er ca 136,6 gange så hurtig som den salmecykel jeg havde før, så er det lige som at få en ny!! Herligt!!
Men jeg har jo ikke siddet på mine hænder mens jeg har været væk.. Nej der har været mange spændende projekter. Her er lidt billeder:
Min "håndtaske" har i rigtig mange år være et rygsæk, der kan være MANGE gode ting i en rygsæk, men den tidligere var blevet kedelig at gå med. Anti-fald-ned-af-skulderen-klisteret på den mest brugte strop var slidt af, så jeg har syet mig en ny i en mindre udgave. Nok mest for at begrænse mængden af rod i den.. :O)
Jeg er rigtig glad for den og med genbrug, så bliver det ikke meget bedre. Lynlåsen er fra den tidligere rygsæk, spænderne på stropperne ligeså. Og selve stropperne, fandt vi i en kollegas skrivebordsskuffe. Ingen af os ved hvor de kommer fra, men de passer lige på en prik!
Jeg fik en forspørgsel på en sangskjuler fra en kollega. Konfirmanden er meget glad for computere og er mega-fan af Baltimore Ravens. (Amerikansk fodbold, til alle os der ikke liiiiiige var klar over det, hihi)
Jeg fandt en papkasse der har været plastlommer i og gik så i gang.
Kassen blev pakket ind i pladevat og skærmen ligeså. Skærmen er et stykke emballagepap.
derefter blev hele herligheden pakket ind i blåt lagenlærred og selve skærmen består af en plastlomme.
Tastaturet er et billede af mit eget tastatur, printet ud på Textil Transfer Paper og strøget på.
Kassen kan lukkes op, så sangene kan ligge nede i.
Jeg har kigget meget på disse Hama-perle skåle der er blevet lavet rundt omkring. Jeg var simpelthen nødt til at prøve og fik lokket ungerne til at være med. To poser perler blev indkøb og ovnen tændt.
Det er bare helt vildt sjovt!!
Da de første skåle var kommet ud af ovnen, kom jeg til at tænke på de perleplader som ungerne har lavet for mange år siden. Jeg har ikke kunnet få mig selv til at smide dem ud, så mon?? Det skulle prøves!!
Jeg smurte en skål med olie og lagde en færdig-strøget perleplade i.. Satte den i ovnen og kydsede fingre..
Det virkede!! :O) Grunden til, at kanten er så krøllet er, at den havde forskubbet sig i skålen og var faldet ud over kanten.. Så den har været oppe af skålen og er blevet lagt ned igen undervejs. Men jeg kan godt lide det lidt skæve, så jeg er godt tilfreds.
Et godt råd: Vend den allerede strøgne side nedad!!
Og hvis man ikke giver den for meget varme, så bliver de rigtig gode!!
Endelig har jeg fundet noget jeg kan bruge alle disse perleplader til. :O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar