mandag den 22. august 2011

Trist dag

Jeg så ambulancen i går, da den fræsede forbi mine stuevinduer. Den kørte op på vores parkeringsplads, men jeg fandt aldrig ud hvem der blev hentet.
Her til aften, fik jeg en mail på Facebook fra en nabo, der havde triste nyheder. Vores tidligere vicevært er afgået ved døden. Sådan lige pludseligt.
Han har haft det skidt længe, men ikke mere end, at jeg da hilste på ham i tirsdags, da han skulle ud og køre.

Normalt var han en snakkebasse, men jeg havde ikke tid til at stoppe op og slå en sludder af. Det kunne nemlig sagtens tage en time eller halvanden.
Og det havde jeg ikke tid til.. Desværre... For det var sidste gang jeg så ham..
Jeg kommer aldrig til at se ham igen. Og få en snak om lidt af hvert, om hvad der rørte sig i hans kolonihave og hvor han ellers slog sine folder.

Flere af vores naboer havde stillet et lys ud til ære for ham og jeg, efter at have givet besked til de andre her i ejendommen, gjorde det samme.

Hvil i fred, Thorkild.

Så husk, aldrig have for travlt til, lige at stoppe op og slå en lille snak af. Vi ved ikke hvornår det er sidste gang vi ses.

3 kommentarer:

  1. Åh, det var trist! -sender dig en kærlig tanke, og sikke en fantastisk måde at ære ham på af dig og naboerne.
    -og hvor har du ret, man ved aldrig hvornår man har set folk for sidste gang - det må vi som mennesker minde hinanden om lidt oftere.. Så jeg siger dig hermed tak for påmindelsen, Lotte :-)

    Et stort kram og en kærlig tanke til dig!

    SvarSlet
  2. Nu har I kun de gode minder.
    Det venlige ord, den sjove replik den kvikke bemærkning til omverdenen bringer en lille glæde, og så breder den sig tit som ringe i vandet.

    SvarSlet
  3. Tak skal I have begge to, han vil blive savnet.
    Vi mødtes flere naboer udenfor i aftes og fik en snak om Thorkild, om livet og om døden.
    Havde en god og varm fornemmelse i maven da jeg gik til køjs.

    SvarSlet