søndag den 8. januar 2012

En tvillinge-mors ABC


A står for Aflastning – der var ting, jeg kunne foretage mig fire måneder før fødslen, men som jeg må nøjes med at drømme om nu

B står for Bleskift - det bliver til cirka 6000 om året

C står for Cirkus - hovedattraktionen er den 8-armede mor

D står for Dobbeltamning – hvortil der skal bruges en anselig mængde puder

E står for alt det jeg gjorde Engang – gik i biografen, på restaurant, i byen, rejste udenlands og sov længe

F står for Fødselsdag – noget vi kan nøjes med at fejre en gang om året

G står for Godnat – et ord, der skal siges med fasthed i stemmen. Især når begge børn har smidt sutten på gulvet for tiende gang og nu står og hopper i sengene

H står for Humoristisk sans – en uundværlig ting, når man har tvillinger

I står for Indlysende – noget jeg føler det må være, når forbipasserende spørger, om det ikke er hårdt at have tvillinger

J står for Ja tak – to ord jeg lynhurtigt bruger, inden frivillige hjælpere, når at tænke sig om

K står for Kilo – de 22 som jeg tog på under gravidtiteten og som jeg stadig slås med

L står for Larm – den er der konstant

M står for Madro – noget, der var engang

N står for Nullermand-city – vores nye dørskilt

O står for Optimisme – det er, hvad babysitterne møder op med, når de kommer for at passe tvillingerne

P står for Pessimisme – det er babysitternes sindsstemning, når de går igen

Q står for Quasimodo – en person, jeg med sikkerhed ligner, når jeg, i timevis, har bukket mig ned efter børn, legetøj og lignende ting

R står for Romkugler – jo mere ungerne skriger, jo flere romkugler spiser jeg

S står for Slankekur – den kur, jeg er nødt til at gå på, efter alle de romkugler

T står for ”Tyve små snavsede fingre” - en sang, jeg synger mens jeg gør rent

U står for Ultralydsscanning – den i 16. uge, hvor sygeplejersken spørger, hvor mange børn vi har bestilt

V står for Vask – af tøj, børn, gulv, møbler, tallerkner osv osv osv

W står for Whopper-meal – et af de hyppigst forekommende måltider

Y står for Yaccapalme – husets stolthed, indtil det blev offer for Tarzan og Jane

Z står for Zoologisk have – ikke kun et sted i Valby

Æ står for enÆgget eller tveÆgget – et spørgsmål, der optager de forbipasserende

Ø står for mit Ønske om små, trippende fødder i huset – måske havde jeg ikke behøvet at ønske det helt så kraftigt

Å står for ”Åhh hvor er det dejligt at have tvillinger!!”

Eva Raaholt Olsen

2 kommentarer:

  1. Den er god!
    Jeg må tilføje et "O" for "Overraskelse" - jeg vidste nemlig ikke, at jeg ventede tvillinger før den første var født. Jordemoderen synes han var noget lille i forhold til fosterskønnet - og så var der sørme en lille pige som ekstragevinst :-)
    Tror du lige, at der blev panikstemning på fødestuen???
    Panikken forsvandt heldigvis - og jeg knuselsker mine 19-årige tvillinger. Sikke en gave!
    Knus herfra :-)

    SvarSlet
  2. Hold da lige helt op!! Jeg tror jeg var løbet fra fødestuen, hvis det var mig!! :O) Sikken et chok!!

    Heldigvis, vidste jeg, fra uge 16, (tror jeg det var,) at der var to!!
    Ja for pokker da, jeg vil ikke bytte mine, snart 22 årige, tøser, væk for noget i hele verden!!

    SvarSlet