Græsset på den anden side er ikke altid grønnest...

Min katte er inde-katte. Med 14.000 biler forbi stuevinduerne i døgnet (har fået tallet fra en af de utallige vejarbejdere vi næsten altid har gravende rundt i vores vej, så den skulle være god nok) så synes jeg ikke at jeg har lyst til at misserne skal ud og blive kørt ned.
Så de bor indendørs. Med stort kradsetræ for at skåne møblerne bare lidt.
Når jeg så går ud i min lille baggård, så sidder disse to unge herrer inde i køkkenvinduet og kigger ud på mig, med STORE bedende øjne. "Vil du ikke nok være sød at lukke os ud?"

Jeg har seler til dem, som vi brugte et par gange sidste sommer. Meget mis- (haha) lykket!!! Fuldstændig skræmt fra vid og sans, fræææææsede de rundt og slog kolbøtter på sig selv for enden af den lange snor jeg havde bundet i dem. Men inde i køkkenet og ikke udenfor.

I dag blev jeg så enig med mig selv om at nu skulle det altså prøves igen.
Selerne blev monteret på to meget vrangvillige hankatte, snoren blev bundet i og køkkenvinduet åbnet på vid gab.

Det virkede så ikke så godt.. Snoren blev viklet ind i kaffemaskine, stoleben og alt hvad de ellers kunne komme rundt om inde i køkkenet.

Så jeg smed dem ud af vinduet og lukkede det..

Guf kigger ind i det forjættede land

Hvoffor må vi ikke komme ind??

Nå men så kan jeg jo lige så godt kigge mig om..

Guf tør ikke gå helt hen til tørrestativet.

Resultat: Jeg har moret mig kosteligt, kattene har fået een på opleveren og de sover nu begge som to små sten!!