Flæske-tæsk

Som de allerfleste kvinder i denne verden, altså i hele verden, er jeg ikke udpræget tilfreds med den måde, mit kadaver er skruet sammen på.. Bevares, mine ben er da okay! De kan nå jorden! :O) Og mit hovede forhindrer da regnen i, at løbe ned i halsen og drukne mig.. :O)

Det er jo altsammen meget fint, det er nu også mest det, der findes i/på midten der irriterer mig.

Når kvinder har fået børn, så har maveskindet meget ofte en tendens til, at blive selvstændigt og leve sit eget liv..
Således også mit.. Og når det nu er så længe siden at jeg fik børn, så kan jeg vist ikke tillade mig, at give graviditeten skylden.. Heller ikke selvom, jeg rummede to børn på samme tid og knæ og fødder var noget, jeg ikke havde set i meget lang tid..

Nej, jeg er nok desværre nødt til, at give fastelavnsboller, pommesfrites, chips og chokolade skylden.. Eller er det måske bare et spørgsmål om "mådehold"? Uha det var et svært ord!!

Men når man nu, som jeg, ELSKER alle de lækre ting, så er mådehold altså nærmest en umulighed!!
Jeg er ikke den lykkelige indehaver af een sød tand, nej, jeg har en hel mund fuld af dem! :O)

Nå, tilbage til flæsket på midten..
Der må gøres noget... At løbe... nej det gider jeg ikke.. Mange ynder at trække i løbetøjet og spurte gade op og gade ned.. Jeg begynder at løbe den dag, jeg ser en jogger, der ikke er blå-violet i ansigtet og som ikke ser ud som de bærer alverdens smerter på skuldrene.. :O)

Hmm.. hvad så??
En af de utallige reklamer der hver weekend truer med at sprænge min postkasse og som jeg nyder at sidde og bladre i, mens jeg spiser morgenmad, havde en dag et billede af en hulahop-ring..

Jamen, det må jeg prøve! Jeg var faktisk rimelig skrap til det, da jeg var barn og mon ikke det er ligesom at cykle? I den sammenhæng, vælger jeg så at overse, at det der med at løbe på rulleskøjter, som jeg også var ret skrap til, SÅ ABSOLUT  ikke er ligesom at kunne cykle! Det er nærmest Bambi på glatis..

Nu er hulahop-ringe ikke ligesom de var da jeg var barn. Nej nej, der er forskellige vægte på dem. 1,2 eller 1,4 eller måske 2,4 kg.. Den tunge turde jeg simpelthen ikke købe, jeg har hørt fra min datter som har prøvet dem, at de kan give blå mærker..
Jeg starter stille og roligt op med en på 1,2 kg. Men den er kæmpestor i forhold til de hula-hopper jeg kan huske fra min barndom..

Der er kun plads midt i stuen, når jeg flytter skrivebordsstolen og lægger puderne helt fladt ned i sofaen.
Så står jeg der, midt mellem møbler og vrider mig som en friskfanget ål på en stegepande, til kattenes meget store fornøjelse. Gudskelov, at de ikke kan tale! :O) "Flæsket skal have tæsk", messer jeg mens jeg står der og ser totalt hjernelam ud.

I begyndelsen var mit maveflæsk blåt i store plamager, det er heldigvis ovre. Men jeg begynder at spekulere på, om jeg er blevet taget ved næsen? Gad vide om det overhovedet hjælper? Eller er der nogen der, automatisk, når en eller anden stakkel, har købt en hulahopring; sniger sig ind i ens hjem og sætter et kamera op? Og lægger det på Youtube?
Indtil jeg finder ud af, om det hjælper, eller om det bare er en prut i en petroleumslampe, så bliver jeg ved og priser mig lykkelig for, at mine stuevinduer er i 1. sals højde!! :O)