Tasken som jeg har glædet mig til at sy, er endelig blevet færdig. Jeg er helt vildt med det stof, meget mere end jeg turde drømme om!
Normalt er jeg mest til mørke, ensfarvede stoffer, måske med en enkelt stribe.. Men lige pludselig, en dag faldt jeg over en blog.. En der havde syet en "shopper"- taske af brunt stof med fugle og striber, købt i Ikea..
Jeg var solgt til stanglakrids!! Kan ikke huske hvornår jeg sidst er blevet så vild med stof med stort mønster!! Måske er jeg alligevel en pige?? ;O) Kan ikke huske hvis blog det var, så jeg kan desværre ikke linke til den.
Og da jeg så fandt ud af at min mor havde været i Ikea, uden at sige noget til mig, var jeg da helt ødelagt. (Jeg har et pænt stykke til den nærmeste Ikea, så jeg smutter ikke lige forbi, for at hente to meter stof)
Men stof, det skulle jeg have og var omkring Jysk, der havde tilbud på 5 meter bomuld med mønster.. Det er ganske vist ikke i flere farver, men med stort mønster.
Billedet er ikke skarpt, det er taget med mobiltelefonen.. Der kommer et bedre, når jeg lige får mit kamera til at ville, som jeg vil.. :O)
Men der ligger en pude i, 45 X 45 cm, så den er stor.
Herligt med en stor taske til alt det, man ikke kan leve uden, når man skal være væk en weekend. Der er endda plads til mine bamsestøvler! Dem jeg har meget svært ved at holde varmen uden og hjemmesko, man kan have på, når man lige skal ud med skraldeposen, det er jo ikke at kimse ad!
Det her bloggeri, det fanger!! :O) Jeg troede ikke at jeg ville blive så fanget, men der er så mange spændende indslag, om alt muligt mellem himmel og jord. Allermest er jeg vild med alle de spændende og sjove ting der bliver syet og strikket rundt omkring!! Det er jo ren inspiration lige foran én!
Tak til jer alle, for at dele jeres ideer og kreative evner!
Nej, hvor er det en smuk taske du har syet. Jeg er helt misundelig. Sådan éen vil jeg da også sy. Hvor svært kan det være...... Er det ganske alm. bomuldsstof?
SvarSletHav en herlig dag/Lone Margrethe
Hej Lone Margrethe, tak skal du have for de pæne ord. Det er ganske almindeligt bomuldsstof med pladevat i. (den tynde slags)
SvarSletDer er en lomme på ydersiden, den skulle egentlig have været på indersiden, men jeg kom til at vende stoffet forkert, da jeg syede enderne på.. :O) Er det mon det, man kalder kreativitet? fnis