lørdag den 12. marts 2011

Forbaskede vækkeur

Vi kender det alle sammen, bedst som man er længst væk i den dejligste drøm, så er der en lyd, der ubønhørligt, river én ud fra drømmelandet og kræver ens opmærksomhed..

Uden tanke på, at du trænger til mere søvn, at du har haft en lang dag i går og dagen i dag ikke bliver meget bedre.. Uden medfølelse, uanset at du aldrig har ligget så godt, ingen empati, ej heller selvom dynen er så dejlig varm, nej, som den skrappeste mor man kan forestille sig, kræver det din opmærksomhed!

Vækkeuret.......

"NU!!"
"Du skal op!"
"Dagen begynder og du skal nå at stå på, inden den kører fra perronen!"
"Kom så!!"

Men så, endelig, kommer fredag snigende..
Ahh udsigt til to dage hvor den Ubønhørlige holder mund og tiden er min egen..

Fredag aften nydes i fulde drag.. Ahh.. Fri.. hygge.. tv.. symaskinen (jeg er endelig blevet færdig med bukserne, nu skal jeg i gang med den taske, som jeg har glædet mig til)
Klokken bliver ret hurtig 22..
Der, hvor jeg plejer at rejse til drømmeland, fordi den Ubønhørlige kalder på mig kl. alt-for-tidligt..

Øjnene har deres egen vilje.. De KAN ikke holde sig åbne, jeg bliver nødt til at overgive mig og gå i seng.. Nej, jeg trækker den lige lidt endnu... Det er jo fredag og den Ubønhørlige har fået strenge ordrer om at holde mund. Jeg kan sove længe i morgen!! :O) Herligt!!

Kl 23 er jeg simpelthen nødt til at overgive mig og dobbelt-dynen omslutter en træt Lotte og tager mig med til drømmenes verden.
"Skidt med at jeg går i seng nu, jeg kan sove lige så længe jeg vil og skal bare være frisk i morgen aften, hvor jeg skal til blues koncert!"

Jeg vågner, mens det stadig er mørkt udenfor.. Jeg ved helt bestemt at det er meget tidligt, for det er også mørkt, når den Ubønhørlige kalder på mig til hverdag..
Nej det kan ikke passe.. Jeg vil ikke vågne nu.. Det er alt for tidligt og se selv, det er mørkt endnu..

Men, uanset hvor meget jeg forsøger at overtale mig selv til at falde i søvn igen, så lykkes det ikke ..
Jeg åbner det ene øje og kigger over på den Ubønhørlige.. Men den står og holder sig for munden, for ligesom at sige: "det var ikke mig, jeg har ikke sagt en lyd!"
Klokken er 5.50..

Okay... jeg har da fået lov til at sove 20 minutter længere end jeg gjorde i går og alle de andre hverdagsmorgener..

Forbaskede indre vækkeur.. Kan man mon pille batterierne ud af det??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar