Begge mine forældre har altid gået på jagt, da vi var små, var det dog mest min far. Så kunne min mor blive hjemme og passe deres yngel.
Efter vi blev større og kunne passe på os selv, ( ja altså lige bortset fra, at jeg altid forsøgte at myrde min lillesøster) begyndte mor også at gå på jagt.
Så jeg er vokset op med vildt i fryseren, på tallerkenen og opsatser på væggene.
Mange har det svært med jagt og jægere, men jeg mener nu de gør en kæmpe forskel for vores dyrebestand. Naturen er barsk og ubarmhjertig: Hvis der kommer for mange dyr af en slags, udbryder der sygdom, for at bringe bestanden ned og det synes jeg synd for dyrene. Vildtet har fået et liv i det fri, har aldrig været bundet eller været indespærret, ligsom de dyr vi som oftest sætter på talleknerne.
Jeg har aldrig selv gået på jagt og heller ikke mine søstre. Men vi er flasket op med jagthistorier osv..
I aftes ringede jeg til min mor, for lige at høre hvordan det stod til og hun var på jagt, så vi genoptog snakken her til aften.
Hun har skudt en "ulige 8-ender" dvs. en buk med 7 spidser på opsatsen. En meget fin buk, som hun, i selskab med sin lillesøster nu har flået, parteret og lagt i fryseren.
I 2009 rejste de to til Sydafrika med hver deres riffel og gik på jagt. De havde den dejligste tur og fik skudt det de havde planlagt. Dette kan falde mange for brystet, men det var altså hverken giraffer, elefanter eller aber. De skød kudu, vortesvin, gemsbok og oryxantiloper. Kødet bliver solgt og indtægten fra denne handel bliver brugt i området, til glæde for de lokale.
På denne måde, bliver alle tilgodeset, dyrenes bestand bliver holdt nede, så sygdomme undgås, lokalbefolkningen får omsætning, slipper for at alle deres afgrøder bliver spist og naturen bliver vedligeholdt.
Jeg synes min mor er sej. Ville ønske at jeg bliver lige så sej, når jeg bliver 71, dog uden at gå på jagt.. :O)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar